Forskningschef: Undervisning i høre, tale og syn hører til på sygehusene

"Lappeløsninger er en fin strategi, når båden er ved at synke. Men når skuden er i land, skal man give den en overhaling, så den kan blive sødygtig igen", sagde Anders Hede på konferencen, hvor konsulent Peter Bogason præsenterede sin rapport om kommunikationscentrenes situation efter strukturreformen.

Anders Hede er forskningschef i Trygfonden og tidligere chefanalytiker i Huset Mandag Morgen, hvor han var hovedforfatter til rapporten 'Overset? - en analyse er strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandicappede'.

"På Mandag Morgen prøvede vi at kigge ind i fremtiden. Det skal man normalt være varsom med, men vi forudså en række problemer ved den uigennemtænkte strukturreform, og en række af dem er nu opstået. Men jeg ved ikke, om jeg kan sige, at jeg er glad for, at vi fik ret", sagde Anders Hede.

Sygehuse arbejder også pædagogisk

Det er helt afgørende, at man er løsningsorienteret og skaber gode ydelser til brugerne, pointerede Anders Hede.

"Arbejdet med visse udbredte og veldefinerede taleproblemer hos børn hører til i kommunerne, men ellers skal tale, høre og syn placeres i sundhedsvæsenet. Det gør det i en række andre lande, fordi der er tale om diagnoser, arbejdet ligner behandling, og personalet har et fagligt system til at vurdere, hvor godt behandlingen fungerer", sagde Anders Hede.

I sygehusvæsenet vil der være for lidt fokus på, at speciallærere har en undervisningsmæssig og pædagogisk tilgang om at skabe vækst hos den enkelte boger, advarede Leif Sort, medlem af hovedstyrelsen i DLF.

"Jeg er bekymret for, om der er plads til den pædagogiske tilgang i et sundhedsvæsen, der går op i behandling og apparatfejl", uddybede han.

Anders Hede delte ikke Leif Sorts bekymring.

"Når man spørger ergoterapeuter og fysioterapeuter, hvad de laver, svarer langt hovedparten, at de arbejder pædagogisk. De træner mennesker og giver dem livsmod. Pædagogik er også et kernefelt hos sygeplejerskerne".

Det mindst ringe alternativ

Anders Hede kaldte de gamle amter for en sløv budgetmyndighed, som stort set lod kommunikationscentrene passe sig selv med det resultat, at tilbuddene om kompenserende specialundervisning var vidt forskellige rundt om i landet.

"Nu er budgetmyndigheden stort set inkompetent. Kommunerne kan ikke gennemskue, hvad der foregår, og det er meget naivt at tro, at man kan overlade det til en nyansat fuldmægtig i regionen og en nyansat kollega i kommunen at foretage detaljerede forhandlinger på området", sagde han.

Anders Hede understregede, at en placering hos sundhedsvæsenet ikke kan løse alle problemer.

"Men sundhedsvæsnet er underlagt statslig kontrol af Sundhedsstyrelsen, som derfor vil være en naturlig part at tale fagligt indhold og udvikling med.

En kompetent myndighed stiller spørgsmål til den ydelse, den betaler for, men der skal være plads til faglig udvikling, til forskning, til at tage nye ideer fra udlandet op og til at debattere systemets indretning. Det bør være rimeligt at forlange af et fagligt område. Derfor vil sundhedsvæsenet være mindst ringe til at håndtere undervisningen af tale-, høre og synshandicappede", sagde Anders Hede.

Snævert flertal bag reformen

Det vil ikke være umuligt at få et flertal på Christiansborg til at give strukturreformen et serviceeftersyn, mente han.

"Selv om det vil være et pinligt politisk tilbagetog for visse dele af Folketinget, er andre parate til at se på reformen. I skal huske, at den blev vedtaget med et meget snævert flertal, og det er vitalt, at I får den ændret, hvis I skal undgå at blive ofre for sparehensyn i kommunerne", sagde Anders Hede til de omkring 100 deltagere i konferencen.