Forskning: To voksne i klassen kan forbedre inklusion

Den dårlige nyhed er, at inklusion generelt giver dårligere færdigheder i matematik og læsning. Den gode nyhed er, at der kan ændres på det - ved at sætte en ekstra voksen ind i undervisningen.

To-lærerordningerne kan bruges i bestemte fag og klasser, men er også gode, når det gælder intensiv træning af den enkelte elev, fortalte Helena Skyt Nielsen på Center for strategisk uddannelsesforsknings afsluttende konference den 9. februar. Helena Skyt Nielsen, der er professor ved institut for Økonomi på Århus Universitet, holdt oplægget: "Elever med særlige vanskeligheder i den danske grundskole". Hun har lavet lodtrækningsforsøg med to-lærerordninger i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Selvom navnet "to-lærerordning" antyder noget andet, behøver en ekstra voksen ikke at være læreruddannet. Undersøgelsen viser nemlig også, at en ikke-læreruddannet voksen i nogle tilfælde har højere effekt end en, der er uddannet.

"Vi tror, at man så dette billede, fordi klassen simpelthen får noget ekstra godt ud af at få en person ind med nogle andre kompetencer end dem, der er i forvejen. Så de ikke får mere af det samme," sagde professor Helena Skyt Nielsen fra Institut for økonomi på Århus Universitet.

Færre kommuner øremærker penge til inklusion

Især effekt på læsningen

Undersøgelsen viste, at det især var elever fra hjem med lav uddannelse, der kunne drage nytte af en ikke-læreruddannet voksen. Resultaterne af en ekstra voksen i undervisningen viste, at læsefærdighederne blev øget betydeligt, mens der var en mindre effekt på elevernes matematikfærdigheder og adfærd.

Emnet er ekstra aktuelt, fordi kommunalbestyrelserne kan lade det være op til den enkelte skoleleder, om skolen vil gøre brug af to-lærerordningen, som afløser for noget af den tid, som eleverne skulle bruge på understøttende undervisning eller lektiehjælp. Det er folkeskolelovens paragraf 16b, som giver den mulighed, hvis altså kommunalbestyrelsen vil have det.

Center for strategisk uddannelsesforskning - som professor Niels Egelund indtil nu har været leder af - har siden 2010 forsket i fire kerneområdet, hvoraf det ene er folkeskolen. Afslutningskonferencen havde til formål at vise de forskningsresultater, som centeret er nået frem til over de sidste seks år. Man kan læse mere på , hvor der ligger en liste over skriftlige publikationer.