”Lærerne er gatekeepere, der bestemmer, hvilke ideer og praksisser der slipper igennem døren til klasseværelset”, understreger den amerikanske professor emeritus Larry Cuban.

Stanford-professor: Derfor mislykkes skolereformer og it-projekter

En vildfaren mand i en luftballon spørger en kvinde på jorden om vej, men bliver ikke spor klogere. Det er i koncentreret form den historie, som Stanford-professor Larry Cuban fortæller for at illustrere, hvorfor de seneste 30 års skolereformer og it-indsatser i amerikanske klasselokaler har slået fejl.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor emeritus ved Stanford University i Californien Larry Cuban besøgte i torsdags Danmark for at tale på konferencen "Teknologiforståelse før, nu og frem". En konference, der samtidig afrundede det fireårige, danske forskningsprojekt ´Tecnucation'.

Fireårigt forskningsprojekt: Lærerne skal forstå it forfra

Som konferencens sidste oplægsholder og keynote speaker indledte Larry Cuban med at fortælle en historie, der - som han sagde -  "har til formål at illustrere, hvor forskellige verdener, amerikanske politikere og amerikanske lærere lever i":

Historien lød:

En mand i en luftballon blev klar over, at han var faret vild. Han fik imidlertid øje på en kvinde nedenunder sig og råbte:

"Undskyld, kan du hjælpe? Jeg har lovet en ven, at jeg ville være møde ham for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg er".

Kvinden svarede nedefra: "Du er i en luftballon ca. 30 meter over jorden, imellem 40 og 41 grader nordlig bredde og et sted imellem den 59. og 60. vestlige længdegrad".

"Åh, du må være en lærer", sagde ballonføreren. - "Ja! det er jeg" , svarede kvinden: "Hvordan kunne du vide det?"

"Fordi alt, hvad du har fortalt mig, er korrekt, men jeg har ingen idé om, hvad jeg skal gøre med informationen - og faktum er, at jeg stadig er faret vild. Faktisk har du ikke været til nogen hjælp overhovedet. Du har kun forsinket min rejse".

Kvinden på jorden svarede: "Du må være politiker". - "Ja! det er jeg" , sagde ballonføreren: "Hvordan kunne du vide det?"

"Fordi du ikke ved, hvor du er - eller er på vej hen. Du har ikke noget kort og ikke noget kompas. Du er kun kommet derop, hvor du er, på grund af en stor mængde varm luft. Du har givet et løfte, som du ikke har nogen idé om, hvordan du skal holde - og faktum er, at du er i den eksakt samme situation, som du var i, før vi mødtes. Men nu er det pludselig blevet min skyld". 

Lærere er 'gatekeepere'

Den amerikanske historie lod til at vække genkendelse blandt konferencedeltagerne på Aarhus Universitet i Emdrup. Der blev i hvert fald grinet undervejs og særligt til slut.  

"Jeg har følgende pointer med min historie", sagde Larry Cuban, da der igen var ro i salen:

"For det første, at skolereformer i USA - specielt dem med henblik på at styrke lærernes undervisning og elevernes læring - historisk set har været lavet af toppolitikere og udstukket til skoleledere og lærere, der skulle få dem til at fungere i praksis".  

I mange tilfælde har rejsen fra politik til praksis skuffet de amerikanske politikere på samme måde, som ballonføreren bliver skuffet over, at den kvindelige lærer på jorden ikke straks formår at styre hans ballonprojekt i mål.

"Ofte har amerikanske politikere klaget over delvis eller forvrænget implementering af beslutninger. De oplever igen og igen, at deres idé om, hvad en god skole er og hvad effektfuld undervisning og læring er, bliver ignoreret af praktikerne".

Og det samme gælder politikernes oplevelse af vigtigheden af at bruge nye teknologier i klassen, pointerede Larry Cuban. Politikere bærer med hans ord skyklapper og overser hermed noget helt centralt. Nemlig, at lærerne bestemmer, hvad der bliver implementeret og hvad der ikke gør.

"Lærerne er gatekeepere, der bestemmer, hvilke ideer og praksisser der slipper igennem døren til klasseværelset", gentog Larry Cuban flere gange. Ikke desto mindre er top-down-reformer mere reglen end undtagelsen i et uddannelsessystem, der omfatter 50 stater, tæt på 14.000 skoledistrikter og over 100.000 skoler med 15 millioner elever.

Teknologierne er og bliver ganske vist hele tiden mere komplicerede og interaktive, men ifølge Larry Cuban bør de bør tjene det samme formål som dengang, han som highschool-historielærer viste eleverne filmstriber og rullede overheadprojektoren frem. Teknologierne eller maskinerne skal i al enkelhed hjælpe lærerne til at nå hans eller hendes mål med lektionen.

"Pointen er, at jeg var gatekeeper for mit klasselokale. Jeg tog nok teknologierne tidligt til mig. Men jeg var den, der bestemte, hvordan jeg ville inkorporere hver device i min klasse. Det var ikke politikerne", understreger Larry Cuban.      

Politikere og lærere spørger forskelligt

Siden 1980'erne har amerikanske politikere troet, at indførelsen af nye teknologier i skolen ville betyde, at eleverne ville lære mere, lære bedre og hurtigere. Man har ligeledes været og er fortsat overbevist om, at maskinerne vil revolutionere undervisningen fra den traditionelle 'belæring-fra-tavlen' til en mere samarbejdende og elevinvolverende form. Sidst, men ikke mindst tror man, at nye teknologier er nødvendige af hensyn til elevernes parathed over for et teknologiseret arbejdsmarked.

Der findes imidlertid ingen beviser for nogen af delene, fastslog Larry Cuban på konferencen i sidste uge. Teknologierne kan ikke siges at have styrket elevernes resultater. Næsten alle lærere bruger devices i deres undervisning, men hvordan og hvor ofte varierer fra dagligt til næsten aldrig. Nyt software i klassen hjælper heller ikke eleverne til at få job senere, for der kommer jo nyt hele tiden.

Larry Cuban viste nu to slides, der skulle illustrere, hvor grundlæggende forskellige spørgsmål politikere og lærere stiller, når det handler om at inddrage it i undervisningen.

Mens politikerne spørger:

"Vil den nye politik koste mere, mindre eller det samme som den eksisterende politik på området? Vil den være ringere eller bedre i forhold til, at eleverne kan opnå læseplanernes mål? Hvilke incitamenter og sanktioner er der til rådighed over for skoleledere og lærere, der enten kan belønnes eller straffes for deres implementeringsindsats? Og hvordan kan det, der virker på nogle skoler, udbredes nationalt?", stiller lærerne helt andre spørgsmål.

Lærerne i USA spørger ifølge Larry Cuban:

"Hvor meget tid og energi skal vi investere i at lære de nye devices og det nye software at kende? Vil den brugte tid kunne betale sig i forhold til elevernes læringsmæssige udbytte? Hvilke beviser er der for, at vores elever vil klare sig bedre i test, end de ville have gjort uden de nye devices og det nye software? Og når teknologierne ikke lige virker - for der opstår altid tekniske problemer - vil jeg så have it-assistance lige ved hånden?"

Man burde spørge

Spørgsmålene skal ifølge Larry Cuban illustrere, hvor håbløst det er, at politikerne ikke konsulterer lærerne, før de ruller deres politik og it-indsatser ud. 

Han opremsede til slut fire spørgsmål, som både politikere og lærere med fordel kunne stille sig:

  • Hvordan implementerer vi reformer og projekter med henblik på at styrke elevresultater?
  • Vil lærerens praksis ændre sig i den ønskede retning?
  • Vil disse forandrede klasserumspraksisser lære eleverne noget?
  • Vil det, som eleverne lærer, balancere med politikernes ønskede resultat?    
  •  

    Larry Cuban har forsket i skolereformer, klasseledelse og brugen af teknologier i grundskolen og high school i årtier.  Hans seneste bog 'Inside the Black Box of Classroom Practice: Change without Reform in American Education', udkom i 2013.

    Powered by Labrador CMS