Projektleder Lise Nordvig Rasmussen fra Rambøll holdt oplæg på konferencen "Advancing the use of Research in Education across Europe" på DPU, Aarhus Universitet, i København i går. Hendes pointe til tilhørerne - der i langt overvejende grad var forskere - var, at de kan blive bedre til at oversætte deres forskning til praktiske løsninger og med fordel kan lytte til, hvilken ny viden, der bliver efterspurgt af praktikerne.
"Lærere vil gerne have viden om konkrete metoder og tiltag om, hvordan de bliver bedre til at undervise i fx dansk eller matematik. Skoleledere har andre opgaver og efterspørger derfor viden om generelle læringstematikker som eksempelvis skoleudvikling, læringsmålstyret undervisning og inklusion. Praktikerne er fokuseret på at få svar på 'hvordan', de kan udvikle deres egen praksis, men det svarer forskerne sjældent på", forklarer Lise Nordvig Rasmussen.
Skoleprojekt tre år senere: Eleverne blev bedre af inklusion
Som projektleder i Rambøll var hun med til at udarbejde rapporten "Analyse af videnspredning", der skabte grundlag for en række anbefaliner til henholdsvis kommunale forvaltninger/skoler og til universiteter og professionshøjskoler, som Forum for Koordination af Uddannelsesforskning offentliggjorde i januar.
Ny undersøgelse: Skoleforskningen kommer ikke ud til lærerne
Forum klar med anbefalinger til at få forskning ud i klasselokalerne
Akademisk sprog bremser lærerne
Rambølls rapport om videnspredning undersøger blandt andet, hvordan dansk forsknings- og udviklingsviden med reelvans for grundskolen bliver spredt. Konklusionen er, at der bliver delt rigtig meget viden, men at det ofte sker mellem personer og aktører, der ligner hinanden. Det vil sige, at lærere videndeler med kollegerne, og forskerne deler viden på tværs af universiteter og professionshøjskoler.
En af barriererne for mere videndeling på tværs er, at lærerne og skolelederne ikke taler det samme akademiske sprog som forskerne.
"Forskere formidler som hovedregelregel forskningsresultater på engelsk i videnskabelige tidsskrifter.Praktikere foretrækker derimod en mundtlig formidling og dialog, som der fx er mulighed for ved konferencer. Det gør det svært for forskere og lærere at kommunikere sammen", fortæller Lise Nordvig Rasmussen. Hun understreger, at viden ikke bare bliver overført automatsk i en top-down-proces. Forudsætningen for, at forskningen kommer ud i praksis er, at det sker i en målrettet bearbejdning eller remediering af viden.
"Skal vi lykkes med at styrke relevansen og anvendeligheden i uddannelsesforskningen, skal vi sætte ind med mere dialog og samarbejde mellem forskere og pædagogisk personale. Lærerne efterspørger specifikke guidelines til fx at tilrettelægge en lektion. Hvis forskningen er mere specifik, vil lærerne interessere sig mere for den. Men ofte interesserer forskerne sig ikke for de specifikke spørgsmål, som der efterspørges.", siger Lise Nordvig Rasmussen og nævner en praktiker, der fortæller, at forskningen skal være relevant, og det skal være klart, hvad det betyder for skolerne i praksis, for ellers ender rapporterne bare i en skuffe og bliver ikke anvendt.
Forskningen skal ud på skolerne
Udenlandsk forskning bedre til at formidle
Hun understreger, at rapporten fra Rambøll udelukkende ser på, hvordan dansk forskning kommer ud til praktikerne.
"Vi har ikke kigget på kvaliteten af forskningen - der kan være masser af god forskning, men det er ærgerligt, hvis den ikke kommer ud i skolens pædagogiske praksis", forklarer Lise Nordvig Rasmussen.
Analysen viser ifølge Lise Nordvig Rasmussen, at der er eksempler på, at skoleledere og lærere er begyndt at orientere sig mod udenlandsk forskning, fordi de udenlandske forskere har fokus på at understøtte både remediering og implementering. De får gjort deres forskning konkret og forståelig for lærerne. Et eksempel på dette er John Hattie, som turnerer verden rundt og udgiver bøger og holder foredrag om sin forskning under titlen Synlig læring.
Forskere taler forbi lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.