Forskere: Sundhedsanprisninger virker ikke

"Anprisningerne vil ramme dem, der i forvejen har fokus på sund kost. De, der spiser usundt, går typisk efter noget billigt med mange kalorier, hvor det næppe giver en sundhedseffekt at tilsætte noget", siger Lars Ove Dragsted, der er professor ved faggruppen for sygdomsforebyggende ernæring ved Københavns Universitet til Ingeniøren.

Reklamer hellere for æbler og havregryn

Han er bekymret for, at folk vil vælge kunstigt fremstillede sundhedsanpriste fødevarer frem for naturligt sunde varer. Han håber, at det også bliver muligt at reklamere for de sunde egenskaber ved naturlige fødevarer som æbler og havregryn.

Også professor og leder af gruppen for fødevaresociologi ved Københavns Universitet, Lotte Holm, tvivler på, at sundhedstilstanden bliver forbedret med flere anprisninger af fødevarer på markedet.

"Anprisning af enkelte produkter vil sætte folk i en situation, hvor de skal have en meget større viden om indholdet i fødevarerne, og de fleste bruger ikke en masse tid på at læse deklarationer", siger hun.

Baggrunden for den såkaldte anprisningsforordning, som har været undervejs i de sidste år, "er et bredt politisk ønske på fællesskabsplan om at harmonisere reglerne for frivillig brug af ernærings- og sundhedsanprisninger med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende samtidig med, at der sikres et højt niveau af forbruger-beskyttelse. Ved forordningen etableres generelle principper, der gælder for alle frivillige ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer", som der står i vejledningen.