Forskere skal evaluere de første tre nationale test

De første tre test er overstået, og også de elever i 6. og 8. klasse, der var syge på testdagene i foråret, har nu været igennem de elektroniske nationale test.

Hvordan synes I fra Skolestyrelsens side, at det er gået?

"Det er vel altid de dårlige oplevelser, man lægger mest mærke til, og der er vi altså kede af, at testrapporterne blev så forsinkede. Det er dødærgerligt, at vi her ikke kunne holde, hvad vi havde lovet – ikke mindst for de skoler, hvor man havde lagt forældresamtaler", siger direktør for Skolestyrelsen Martin Isenbecker og erkender, at han og leverandøren burde have forudset, at det kunne tage tid at trække de nødvendige data ud den første gang.

Men når der har været så dårlig stemning om de første tre test, skyldes efter Martin Isenbeckers vurdering også, at der var store tekniske problemer med afgangsprøverne i biologi og geografi, som kører på den samme it-platform og kommer fra samme leverandør.

"Det smitter af på testene. De er et udviklingsprojekt, og det er sådan, vi griber dem an fra Skolestyrelsens side. Det giver simpelthen ikke mening at have en ambition om nul fejl hér. Det er også derfor, vi har sagt, at vi gerne vil høre alle erfaringer fra brugerne, og vi tager dem alvorligt. Og vi er allerede i gang med nogle tekniske forbedringer", understreger Martin Isenbecker.

Ingen national profil i år

Der bliver ikke offentliggjort nogen national testprofil i år. 2007 er en slags år 0 i test-sammenhæng, hvor landsgennemsnittet er gennemsnittet af den første testrundes besvarelser. Tidligst næste år vil man kunne offentliggøre en profil for, hvordan danske børn har klaret sig i forhold til året før. Men Martin Isenbecker understreger, at det kun sker, hvis man på baggrund af forsker-reviewet og det efterfølgende seminar vurderer, at testene fra i år har været gode nok til, at landsprofilen kan bruges som udgangspunkt.

De svage elever

Styrelsen har modtaget cirka 200 henvendelser i sin ris-og-ros-postkasse efter de første test. Nogle handlede faktisk om afgangsprøverne og andre om booking af testtider:

"Men der er også lærere, der spørger, om der er fejl i bestemte opgaver og en del, der peger på opgaver, som de mener, er for teksttunge eller for svære, og det er supergode input, som vi er i fuld gang med at justere udfra. Og så er der nogle, der skriver, at rapporterne til forældrene bør være mere nuancerede. Det gælder ikke mindst for specialklasseelever, hvor det ikke giver så meget mening, at forældrene får at vide, at deres barn ligger under middel i læsning, når det var evident allerede. Der håber vi, at rapporterne kan blive en anelse mere nuancerede, så man kan se, at eleven for eksempel har gjort fremskridt på et bestemt område".

Et andet kritikpunkt har været, at opgavebanken ikke rummer opgaver nok til de allersvageste elever, og at testene dermed ikke giver en valid bedømmelse af disse børns præstationer. Ved de kommende afprøvninger af testopgaverne vil Cowi derfor sikre sig, at specialklasseeleverne er statistisk overrepræsenteret i de grupper à 500 børn, som afprøver opgaverne.

Ved opgaveafprøvningen bruges en såkaldt Rasch-analyse til at undersøge, om opgavernes sværhedsgrad er som den skal være. Det var ved den analyse, at man i foråret måtte kassere et stort antal opgaver – så mange, at to områder inden for fagene matematik og læsning slet ikke blev testet. Blandt andet på baggrund af den erfaring bad Skolestyrelsen i sommer Cowi om en ny tidsplan for, hvor mange test, man realistisk set vil kunne gennemføre i dette skoleår. Og undervisningsminister Bertel Haarder har for nylig meldt ud, at tre ud af de planlagte ti test udskydes til 2009.

"Der kører en hele tiden en diskussion for og imod test og om risikoen for, at testene kommer til at dominere undervisningen. Men det afgørende er, at testene bliver gode nok, at lærerne kan bruge dem, og derfor er vi også så åbne for at justere og ændre", siger Martin Isenbecker. "Samtidig er det nødvendigt igen og igen at sige, også til kommunerne, at der er grænser for, hvilke konklusioner, man må drage ud fra testene, så konklusionerne ud fra testresultaterne ikke tager overhånd. De skal netop ses i sammenhæng med blandt andet elevplanerne, der gerne skulle beskrive et helhedsbillede af elevens kunnen. Testene kan bruges som sådan en indikation undervejs af, om eleverne har lært, det de skal, men det er klart, at det er vigtigt, at man holder fast i, at eleverne også skal lære for eksempel problemløsning, som ikke er med i testene", understreger Martin Isenbecker.

Ekspertpanelet, der skal gennemgå de første test, er sammensat af fem medlemmer valgt af Cowi og fem valgt af Skolestyrelsen. Styrelsen har udpeget professor Carsten Elbro (læsning), seniorforsker Peter Norrild (fysik/kemi), udviklingskonsulent Kim Foss Hansen (matematik), professor Peter Allerup (psykometri, det vil sige pædagogisk test-teknik) og professor Niels Egelund (pædagogik). Cowi har udpeget lektor Dorte Klint Petersen (læsning), lektor Helene Sørensen (fysik/kemi), lektor Arne Mogensen (matematik), adjunkt Lars Stæhr Jensen (engelsk) og lektor Svend Kreiner (psykometri). Interessenterne på skoleområdet, blandt andre Danmarks Lærerforening og skolelederforeningerne og KL er blevet bedt om at udpege ti deltagere til seminaret.