Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forskere: Offentligt ansattes lønforventninger er urealistiske

Offentligt ansatte forventer meget store lønstigninger ved næste overenskomst, viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4. Sygeplejersker forventer mest, mens lærere er lidt mere moderate. Arbejdsmarkedsforskere kalder forventningerne for fantasikrav.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. oktober 2007, kl. 11:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt 1090 offentligt ansatte om deres forventninger til næste overenskomst.

Lærerne krævede i gennemsnit 1.621 kroner ekstra om måneden hvert af de tre år, den nye overenskomst ventes at løbe. Hvis det krav blev indfriet ville lærernes månedsløn ifølge A4's beregninger stige med i alt 4.863 kroner frem til 2011, hvor en lærer så ville tjene 33.518 kroner om måneden.

Og lærernes krav er endda de laveste. Mest forventningfulde er sygeplejerskerne, som forventer en samlet lønstigning på 8.358 kroner om måneden i 2011.

Lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Ibsen kalder kravene for fantasikrav, som er helt uden for rækkevidde. Hvis kravene blev indfriet, ville uddannelses- og lønniveau ikke længere hænge sammen.

"Det er helt tydeligt, at der er kommet uorden i forventningsstrukturen. De ledende fagforeningsfolk har gjort det fuldstændigt umuligt at nå et forlig. Men det er formentlig også meningen, fordi de mener at få mere ud af en konflikt", siger han til A4.

Professor Jørgen Steen Madsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet er også skeptisk.

"I forhold til de stigninger, som man normalt har fået hjem ved overenskomstforhandlingerne, så er de forventninger meget, meget store. Jeg tvivler på, at der er basis for at indfri dem", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forskere: Offentligt ansattes lønforventninger er urealistiske

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS