Skolemad som en del af elevernes læring i mange fag. Det er princippet bag skolemadsprojektet "Loma" - lokal mad, der er støttet af Nordea-fonden. Projektet arbejder for at gøre sundhed, lokale råvarer og elevernes deltagelse i tilberedningen af skolemad til hverdag på skolerne. I projektet indgår også, at lokale fødevareproducenter som en del af åben skole bidrager til undervisningen - enten ved at tage imod ekskursioner fra skolen eller som gæstelærere. I dag deltager 6 skoler fra fire kommuner i projektet.
Nu har forskere fra University College Lillebælt offentliggjort første rapport af den følgeforskning, som er knyttet til pilotfasen (rettet 23/1-2017 kl. 15.47 red.).
"Det vigtigste, vi kan se er, at eleverne udvikler mad og sundhedsrelaterede handlekompetencer når de har Loma-undervisning. Det er et begreb inden for den sundhedspædaogiske tilgang, som vi kobler til det madfaglige. Det handler ikke kun om faget madkundskab. Det handler om at eleverne opnår kompetencer indenfor sund mad og fælles måltider. Det er for eksempel øget viden om grøntsager og råvarer, samt færdigheder i forhold til at tilberede dem. Derudover giver eleverne udtryk for at de har lært 'at tale om mad', 'at tage billeder af mad' og lært om hvor maden kommer fra og hvordan der er på en bondegår", fortæller ph.d og adjunkt Dorte Ruge.
Kan et øget fokus på mad og måltider skabe bedre læring og trivsel i folkeskolen?
Projektet tilrettes
De foreløbige resultater har givet ny viden, der straks vil blive omsat i skolernes praksis af undervisere og køkkenledere:
"Vi kan se, at pigerne generelt ligger på et højere gennemsnit med rigtige svar end drengene. Endvidere, at elever med ét sprog svarer rigtigt på et højere gennemsnit, end elever med to sprog. Det er positiv udvikling for de fleste elever, men hvis det skal være på samme niveau, skal den nuværende praksis justeres. For eksempel vil en mere systematisk træning af navne på grøntsager og frugt, sammen med det at tilberede råvarerne, give flere elever mulighed for at opnå et højere gennemsnit i rigtige svar. Det vil vi tage imod fremadrettet, for det har vi ikke vidst før".
En af bevæggrundene for at starte projektet har været, at fremme sundhed blandt skoleelever og her har motivation for at spise mere frugt og grønt en central placering. Og her viser de foreløbige resultater positive tendenser.
"De elever, som har været med i projektet ligger generelt for lavt i forhold til indtag af frugt og grønt. Projektet viser, at eleverne får øget viden - og det anser vi for at være første skridt på vejen til at øge indtag af frugt og grønt i dagligdagen".
Elever og lærere til topmøde om lokal skolemad
Sultne elever
Godt 60 procent af eleverne markerer i den kvantitative evaluering, at de ofte er sultne om eftermiddagen i skolen. Det bliver i rapporten kaldt "en bekymrende udvikling", da rapporten samtidig viser, at mange elever ikke spiser morgenmad eller frokost.
"Det er et resultat, som vi synes fortjener mere opmærksomhed. Parallelt med, at eleverne nogle gange er sultne om eftermiddagen, har de også svært ved at koncentrere sig. Det er der noget almindelig sund fornuft i, men det er noget, som vi mener bør undersøges nærmere i forskningen ", siger Dorte Ruge.
I rapporten er der en række anbefalinger.
"Vi foreslår, at man via lovgivningen og øgede resurser styrke fokus på mad og måltider i skolen. På samme måde som man har set med bevægelse, der har fået 45 minutter om dagen, så kunne man også styrke mad og måltider - ikke i madkundskab, men mere som en del af skolens hverdag og indsatsen for at fremme trivsel i skolen", siger Dorte Ruge og tilføjer at en Loma-madordning går fint i spænd med at eleverne også har madpakker med nogle dage i løbet af ugen. Det vigtigste er at alle spiser frokost og at børn og voksne har et fælleskab omkring måltidet.
Fem lærerindlæg om Loma-projektet: Meget mere end skolemad
Glæde over danske muligheder
Dorte Ruge mener, at Danmark har unikke muligheder, når det gælder sund skolemad.
"I stedet for at ærgre sig over, at vi ikke har et nationalt skolemadsprogram i Danmark, så skal vi hellere se på den unikke mulighed vi har for at få eleverne med til at lave deres egen sunde skolemad i henhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger. Den mulighed har man ikke i eksempelvis Sverige eller England. Vi kan se at lærerne er gode til at tilrettelægge en undervisning, der opfylder fælles mål i flere fag samtidig med at eleverne deltager - Det påvirker eleverne på en positiv måde, specielt de elever, der er udfordrede i en traditionel klasseundervisning", siger Dorte Ruge.
I dag får Strandgaardsskolen i Ishøj Kommune overrakt et Loma - bevis efter at have gennemført Loma - efteruddannelsen og gjort Loma-undervisning til en del af skolens årsplan. De fire andre skoler følger med i løbet af 2017. Det er planen at yderligere 5 skoler skal deltage i projektet, der også vil etablere et landsdækkende netværk på sigt.
Se mere på www.lomaskole.dk og på facebook: Loma - lokal mad, læring og næring til skoleelever. Dorte Ruge vil fremover sammen med deltagere i projektet blogge om Loma-projektet på det faglige netværk Ernæring og sundhed på folkeskolen.dk.
Stort skolemadsprojekt udbredes til flere skoler
Forskere: Lovgivning bør styrke måltider i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.