Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forskere kan endnu ikke blåstemple rødvinsmedicin

Der er brug for flere undersøgelser, før forskere vil godkende de gavnlige virkninger af stoffet resveratrol som blandt andet findes i rødvin. Det er konklusionen fra konference med verdens førende eksperter i 'rødvinsmedicin'.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
20. juni 2011, kl. 16:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Den offentliggjorte evidens til dato ikke er stærk nok til at retfærdiggøre en anbefaling af kronisk indtagelse af resveratrol til mennesker udover de mængder, som kan opnås via en normal kost".

Sådan står der i den netop offentliggjorte ekspertkonklusion, der er resultatet af den internationale konference Resveratrol 2010.

Rødvin som medicin

Stoffet resveratrol findes i skallen på vindruer, og skallen bliver brugt til rødvinsproduktion. For omkring 14 år siden fandt forskere ud af, at resveratrol har en sandsynlig kræftforebyggende effekt. Hertil er der senere kommet lovende resultater med hensyn til livsforlængende effekter, forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og diabetes ved indtagelse af resveratrol.

Et måske-vidundermiddel

Konferencens resultater er, at stoffet må betragtes som et måske-vidundermiddel.

"Data fra dyreforsøg er lovende, og de viser, at der er brug for undersøgelser i mennesker", lyder det i samme konklusion.

Den tilgængelige viden er næsten udelukkende baseret på dyreforsøg. Derfor kan panelet ikke på nuværende tidspunkt anbefale, at resveratrol indtages i større mængder end det, som normalt opnås via kosten. Forskerne understreger dog, at der i forbindelse med resveratrol som kosttilskud ikke er observeret nogle nævneværdige bieffekter i forsøg med mennesker eller dyr, bortset fra ved indtagelse af meget høje doser.

Anbefaling: Sæt gang i store forsøg

Endelig anbefaler ekspertgruppen, at der snarest sættes forsøg i gang, hvor effekten af resveratrol afprøves. Den store udfordring er imidlertid, at der vil være tale om store og dyre forsøg, når studierne skal afsløre, om resveratrol har en sygdomsforebyggende effekt. Derfor skal stoffet indtages over lang tid, inden sygdommen bryder ud.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forskere kan endnu ikke blåstemple rødvinsmedicin

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS