Forsker: Skrivning har mistet sin dominerende rolle

Opfindelsen af film og tv var starten på enden for skrivning som den vigtigste kommunikationsform. Printmedierne bliver påvirket af tv, så aviserne i dag indeholder oceaner af billeder i forhold til for 100 år siden. Kommunikationen skal foregå hurtigere og hurtigere, og billeder kan indeholde langt mere information på lidt plads end ord. Og jo mere multikulturelt samfundet bliver, jo smartere er det at kommunikere i billeder, som ikke kræver den samme sproglige og snævert kulturelle forståelse. Alle disse årsager gør tilsammen ifølge professor Gunther Kress, at skrivning er blevet fortrængt af billeder. "Der findes stadig folk, der skriver romaner, men ingen af mine fire børn skriver nogensinde et brev, og selv gør jeg det faktisk heller ikke mere. Vi skriver mere end nogensinde, men det er på en anden måde. Det er oftest korte beskeder. Og selv hvis man i arbejdsmæssig sammenhæng skal skrive en længere rapport, vil man blive bedt om at gøre den mere letspiselig ved at sætte billeder og grafer ind. Vi er simpelthen vænnet af med at skrive længere", forklarer professor Gunther Kress, som er professor i semiotik og uddannelse ved Institute of Education på University of London. Han har gjort det til sin mission at rejse omkring i verden og oplyse på politikere og lærere om vigtigheden af at undervise i skrivning og forholdet mellem skrivning og billedsprog. Skrivningen er nemlig forsat vejen til eliten, så hvis børnene ikke lærere det, kommer de ingen vegne.

Se tv-interview med Gunther Kress.

Langt flere billeder i lærebøger Gunther Kress har blandt andet set på, hvordan undervisningsmaterialer har udviklet sig fra 60'erne og frem til i dag. "Når man ser på teksttbøger fra 60'erne og i dag, så er mængden af billeder steget voldsomt. Og billederne bærer den største del af meningen. Skolen er elleres et område, hvor man ville forvente, at man ville holde på den traditionelle form, men virkeligheden er, at mere og mere kommunikation selv i skolen er billedbåren". Lærerne skal tage højde for dette, når de underviser i skrivning, og det kan være svært, fordi de selv er over 30 og derfor ikke på samme måde som børnene vænnet til at kommunikere i billeder. Derfor skal de dels inddrage børnenes viden i undervisningen og dels have hjælp fra akademikerne. "Vi akademikere har en opgave i at producere viden. Man kan ikke bebrejde lærerne at de ikke forstår hvordan det her skal gøres. Masser af ting ved de, men der er meget viden, som skal gøres tilgængelig".

Lærere har for lidt fokus på skrivning

Politikeren holder skolen i 1900-tallet Sprogundervisningen følger ikke godt nok med udviklingen, og en del af problemet ligger ifølge Kress i, at skolen stadig er styret af en 1900-tals forståelse. Man kan ikke bebrejde lærerne, at undervisning i skrivning og billedkommunikation ikke er god nok. Skolerne er nemlig fanget i politikernes selvmodsigelser. "Når tingene ikke går godt økonomisk, siger politikerne ikke: 'Vi har taget den forkerte vej' eller 'Vi har givet bankerne for meget magt'. Det er nemmere at sige: 'Skolerne er for dårlige, og de var bedre, da jeg gik i skole. For se, hvor godt det er gået mig. Så vi skal gå tilbage til den organiserede skole". Skolerne er styret af politikernes reaktionære ideer'. Samtidig ved vi, at de asiatiske økonomier klarer sig langt bedre, end vi gør. Så vi må blive innovative og kreative. " "Og det gør vi så ved at skabe et reaktionært skolesystem, som er begrænset og autoritært. Der er en lille selvmodsigelse der, mener jeg!". Og så længe skolesystemet er statsstyret, kan staten kontrollere og styre skolen. "Staten kan ikke styre økonomien, hvor gerne de end ville, men det kulturelle - skolen, det er det eneste steder, hvor de fortsat har fuld kontrol, og den magt vil de ikke giver fra sig".