Forsker: Overenskomst-forhandlingerne bryder sammen

Først krævede Dansk Folkeparti et lønløft på fem milliarder kroner til social- og sundhedsgrupperne. Så meldte Socialdemokratiet sig med løfter om lønløft. Og i går toppede Enhedslisten den store løn-gavmildhed ved at foreslå, at der skal sættes hele 11 millioner kroner af til lønstigninger til de lavest lønnede i den offentlige sektor.

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og lektor på Aalborg Universitet, mener, at politikernes mange løfter fører til, at de ansatte har tårnhøje forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger. Forventninger, som arbejdsgiverne ikke er i stand til at indfri.

"Jeg forventer et sammenbrud og et regeringsindgreb. Det kan godt være, at fagbevægelsens ledere kan lave et forlig med KL, det tvivler jeg nu på, at de kan, men hvis de lavede et forlig, ville det stensikkert blive stemt ned af medlemmerne", siger Flemming Ibsen til P1 Morgen.

Han mener, at de faglige organisationers medlemmer ikke vil nøjes med det, som organisationerne kan forhandle sig frem til, når de ved, at de kan få mere, hvis overenskomstforhandlingerne ender på Christiansborg.

Hvis det ender med et regeringsindgreb, tror Flemming Ibsen, at løsningen bliver, at de offentlige ansatte opnår lønstigninger, der ligger tæt på de privat ansattes. Derudover regner han med, at politikerne bliver nødt til at nedsætte en lønkommission, der skal se nærmere på de offentlige ansattes lønninger.

Brud på den danske aftalemodel

Flemming Ibsen mener, at politikerne med de store lønløfter er ved at bryde med den danske aftalemodel, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen forhandler vilkårene for arbejdsmarkedet.

"Det er politisk fuldstændig håbløse udmeldinger om at love guld og grønne skove. Det kan efter min mening ryste hele aftalemodellen i den offentlige sektor", siger han.

Overenskomstforhandlingerne for Danmarks Lærerforenings medlemmer begynder i efteråret og forventes afsluttet til april næste år.