En død fugl under et træ, en edderkop, der har trukket sit spind i et hjørne af klatrestativet, en bille i en træstub, efterårsblade på boldbanen, regn mod ruden.
Hverdagen i en børnehaveklasse er fyldt med natur og naturfaglige fænomener, men hvordan omsætter man det til læring, der giver mening for børnene?
Det har Stine Mariegaard undersøgt.
Hun forsker og underviser i science i pædagogisk praksis og har skrevet ph.d. om at skabe kontinuitet for børn i rejsen fra dagtilbud til børnehaveklassen og videre til første klasse – blandt andet gennem science, som det hedder i dagtilbud.
For nylig har hun sammen med medforfatter Pia Maria Lie udgivet bogen Sans for science.
Her beskriver de det, de kalder ”seks tegn på science”. Det er seks forskellige opmærksomhedspunkter, der kan bruges som en slags huskeliste, hvis man vil arbejde undersøgelsesbaseret i naturfag og være sikker på, at man kommer omkring de vigtigste temaer.
Det går ud på, at eleverne skal observere med alle sanser, måle og tælle, sammenligne, klassificere, eksperimentere og kommunikere (se boks).
”Når du først kan de seks tegn på science, finder du ud af, at de er overalt hele tiden, og så er det ikke så svært at gribe dem og arbejde med dem i praksis,” siger Stine Mariegaard.
Lige nu er der ekstra god grund til at arbejde målrettet med natur og naturfænomener i børnehaveklassen, mener hun.
For i den kommende fagplan for børnehaveklassen lægges der op til et fokus på ’fænomener vi er fælles om’, fortæller hun.
Kan opleves som svært og tungt
Hun oplever, at en del børnehaveklasseledere synes, naturfag – eller science – er lidt svært at have med at gøre.
”I modsætning til lærere, der underviser i naturfag og kender den undersøgelsesbaserede tilgang, er langt størstedelen af børnehaveklasselederne pædagoger, og science blev først skrevet ind i pædagoguddannelsen i 2018".
"Så hvis du er uddannet før 2018, ved du ikke nødvendigvis, hvordan du skal gå til det. Mange kender det fra deres egen skoletid og husker det måske som noget ret abstrakt og lidt tungt,” siger Stine Mariegaard.
Det kan godt være lidt ustyrligt
Derfor er de seks tegn på science et godt sted at starte, mener hun.
”Det rykker helt konkret naturfag hen til fænomenet: ’Det er det her, som er lige for næsten af os, vi er nysgerrige på.’ Og det kan være en regnorm, edderkopper, døde dyr, affald – hvad som helst, man møder,” siger hun.
Når man skal arbejde med tegnene, er det vigtigt at skabe en ramme, hvor nysgerrigheden kan få plads.
”Ideen er, at man skal bevæge sig væk fra smalle faglige læringsmål og hen mod en bredere forståelse af læring, der også indebærer sanselige, kropslige erfaringer,” siger Stine Mariegaard.
Det kan gøres med meget åbne rammer, hvor børnehaveklasselederen improviserer eller ved at gå meget systematisk til værks med en tydelig rammesætning, forklarer hun.
I bogen er der forslag til forskellige miljøer, man kan etablere indendøre eller ved at begive sig ud og en planlægningsguide til, hvordan man skal gå frem skridt for skridt.
”Men du kan også bare gå en tur med børnene og kigge på, at de fifler rundt, og så lægge mærke til det, jeg kalder anslag til science. Sådan en 'science-glød', som du kan puste på og få til at flamme op," siger hun.
Forfatteren kommer med et eksempel:
”Det kan være, at nogle af børnene ser på en fugl. Så går du med ud af deres spor og stiller spørgsmål og opfordrer dem til at undersøge videre. En vigtig pointe er, at man ikke bare siger ’det er en solsort’, for så stopper samtalen. I stedet kan man sige, at ’det var da en sjov fugl, den er helt sort, og den der er ikke sort, så må det være en anden slags fugl.’”
Det handler om at være reflekterende, spørgende og undersøgende i forhold til fænomenerne i stedet for bare at give et svar, understreger hun.
Hun forklarer, at de seks tegn kan bruges til at skabe det, hun kalder sanselige science-pædagogiske miljøer.
”Det går ud på, at man arbejder med det miljø, børnene er i frem for med individuel læring. Det kan godt være lidt ’ustyrligt’. Det er i hvert fald meget fjernt fra en målstyret dagsorden, hvor man siger, ’nu skal vi alle sammen lære om sten’. Eller ’nu skal vi alle sammen lære om fødekæden’. Her går man mere med børnene i det, de er i. Med én får man måske en samtale om camouflage, mens man med nogle andre børn får en samtale om tidevand.”
Når man arbejder med spørgsmål, er det vigtigt, hvordan man stiller dem, forklarer Stine Mariegaard.
”Spørg om noget inden for deres nærmeste udviklingszone – spørgsmål, der leder til fysisk handling og eksperimenter. For eksempel ’tror du, en grankogle kan flyde?’ eller ’hvordan kan vi transportere den over åen, uden at den bliver våd?’ På den måde bliver børnene aktive, bygger og undersøger.”
Vi skal arbejde for naturforbundethed
Stine Mariegaard understreger, at det er vigtigt at være sig sit eget forhold til naturen bevidst, når man oplever den sammen med børnene.
”Hvis du er vokset op i et landbrug, har du ét blik på, hvad natur er, og hvordan vi skal bruge den. Hvis du er lystfisker eller barn af en miljøaktivist, så er det nogle andre ting, der springer i forgrunden. Det har man en forpligtelse til at være reflekteret omkring som børnehaveklasseleder. For det er det, vi bevidst eller ubevidst kommer til at give videre,” siger hun.
Hun giver som eksempel, at hvis man skriger, når man ser en edderkop, reproducerer man frygt. Og hvis man ikke tør gå uden for stierne eller er bange for at blive beskidt, er der risiko for, at man skaber en distance til naturen.
”For mig er der også en bæredygtighedsdimension i det. Vi skal arbejde for naturforbundethed. At børn oplever naturen med alt, hvad den er, også når den er ubehagelig, for eksempel når der er døde dyr eller stikkende brombærhegn. Naturen skal opleves på godt og ondt,” siger hun og tilføjer:
”Der har meget længe været fokus på menneskets kontrol over naturen. Men hvis vi skal skabe naturforbundethed, må vi flytte perspektivet: Mennesket er ikke centrum – vi er i et dybt afhængighedsforhold til naturen. Det kræver, at vi udvider omsorgs- og relationsbegrebet i børnehaveklassen til også at inkludere dyr, planter og naturfænomener.”
Forsker: Når du kender de her seks tegn på science, ser du dem overalt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.