Materialet 'Vis, hvad du kan' kom i maj sidste år som en hjælp til børnehaveklasseledere, der skal vurdere tosprogede børns behov for sprogstimulering og støtte.
Helle Lykke Nielsen, som forsker i arabisk sprogs status i Danmark på Syddansk Universitet, har testet materialet på 35 tosprogede børn fra 0. klasse. Hun mener, at materialet overordnet set er godt, men der er en række skønhedsfejl, som bør rettes umiddelbart.
"Der er en række ting i materialet, som børnene ikke kan relatere sig til, og som desuden er fuldstændig unødvendige". Et eksempel er et billede fra materialet, hvor tre børn har klædt sig ud som prinsesse, indianerpige og ridder.
"Prinsessen går fint nok, men indianerpigen har de problemer med, fordi de tror, at hun har noget, hun skal skyde med i hånden, hvor svaret er, at hun skal binde et bælte. Og helt galt går det med ridderen med rustningen, for de aner ikke, hvad han er for en. De prøver med Spiderman og Saladin. Men hvorfor skal ridder være et ord, man måler skolestartere på, når der ikke er computere og alt det, der er en del af deres hverdag".
Gammeldags børnehavenostalgi
Billedet viser desuden gammeldags klodser i stedet for legoklodser, tre patentglas med haletudser, bondegårdsdyr og en brandbil.
"Hvorfor skal man måle tosprogede skolestarteres ordforråd på basis af gammeldags børnhavenostalgi. Billedet passer med min barndoms børnehave, ikke med den nutid børnene lever i. Så mange af de problemer, de tosprogede oplever, ville være de samme for etnisk danske børn", mener Helle Lykke Nielsen.
Det provokerer desuden Helle Lykke Nielsen, at instruktionshæftet til materialet netop trækker riddereksemplet frem som godt til at få børn til at tale.
"Det tyder for mig på, at de ikke har testet det på rigtige børn".
Problematiske evalueringskategorier
Materialet har meget lille fokus på de personlige stedord, som de tosprogede børn ofte har problemer med. Til gengæld spiller grammatikken ifølge Helle Lykke Nielsen en for fremtrædende rolle i lytteøvelserne, hvor børnene bliver bedømt fra et til fire efter, hvor lange sætninger, de kan forstå.
"Det er klart, at sætningslængde har en betydning, men det har fx ordforråd også, så det er for enkelt at bedømme børnenes evner efter, hvor lange sætninger, de forstår. Og et gennemgående problem er, at de kategorier, man skal sætte børnene ind i, ikke passer med virkeligheden, fordi kategoriernes parametre ikke passer sammen".
En uges arbejde at screene en klasse
Materialet er det mest omfattende og ifølge Helle Lykke Nielsen også det bedste, der er på markedet. Men det er et problem, at screeningen vil tage meget lang tid.
"Selve testen tager 45 minutter. Derefter skal man aflytte det igen og skrive noget ud. Oveni det skal man samle op på niveauerne og skrive indstilling. Det tager i hvert fald to timer plus videnspredning til forældre og andre lærere. Så med et hold på 20 børn, tager det en uge. Og hvor skal den tid komme fra, når det skal være resurseneutralt? Hvad skal så tages væk?".
Forsker: Ministeriets sprogscreening passer ikke til virkeligheden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.