Forsker: Lockouten har ødelagt venskaber

Selvom det var lærerne, der var lockoutet i foråret, så fik konflikten også konsekvenser for eleverne. Gamle og tætte venskaber blev ødelagt, mens nye opstod, viser et feltarbejde på Peder Lykke Skolen i København. Antropolog Camilla Anderson tilbragte en måned efter lockouten sammen med klasserne 5.u, som havde undervisning under konflikten, og 5.v, der ingen undervisning havde. I 5.u var nye venskaber og et bedre sammenhold opstået, fordi børnene var nødt til at lege mere med hinanden, da legekammeraterne fra de andre klasser ikke var på skolen. Større konsekvenser havde det for parallelklassen.

"I 5.v havde lockouten sociale konsekvenser, blandt andet fordi der opstod rygter blandt eleverne, som lærerne ikke kunne tage hånd om. Tidligere tætte veninder taler nu ikke sammen længere," fortæller Camilla Anderson.

Motiverede elever Som de fleste andre danskere fulgte antropolog Camilla Anderson med i lockouten på sidelinjen. Med sin baggrund som kandidat i pædagogisk antropologi blev hun nysgerrig efter at finde ud af, hvilke personlige følgevirkninger lockouten har haft for lærere og elever. Selvom hun fandt, at venskaber blev ødelagt blandt eleverne, så var der også en positiv gevinst ved den ufrivillige ferie.

"De elever, der ikke havde fået undervisning, var meget mere motiverede og velforberedte til undervisning efter lockouten end eleverne i parallelklassen, der havde haft de fleste af deres timer," siger Camilla Anderson. Hun kan dog ikke sige, om motivationen kom, fordi børnene savnede skolen, eller fordi de var klar over, at de var bagud i undervisningen. Ikke desto mindre fortalte en af eleverne fra 5.v til Camilla Anderson:

"Nogle gange savnede jeg skolen så meget, at jeg satte alle mine bamser op og legede, at jeg var i skole."

"Det kom bag på mig, hvor opmærksomme børnene i 5.u var på, at de var heldige at få undervisning, mens de andre børn ikke fik noget," fortæller Camilla Anderson.

Så mange lektioner mister en afgangsklasse under lockout

Modløse lærere Også blandt de lockoutede lærere kunne Camilla Anderson registrere et øget sammenhold, som kan give et bredere samarbejde fremover. Lærernes øgede fællesskabsfølelse kunne dog ikke kompensere for, at lockouten og det efterfølgende lovindgreb har sat sig spor i lærernes arbejdsglæde.

"Flere af lærerne oplevede en mistillid til dem og deres arbejde, både gennem medierne og deres omgangskreds. De følte sig triste og modløse, og de havde svært ved at finde motivationen frem igen efter lockouten. Flere talte om et karriereskift, selv de der havde været lærere i mange år," forklarer Camilla Anderson, der ikke har oplevet nogen lærere gøre alvor af truslen endnu.

"Lærerne ser det at være lærer som en del af deres identitet. Selvom de er modløse og triste, så gør de det, der skal til i undervisningen."

Tjenestemand i arbejde under lockout: Det er surrealistisk

Stemple ind og stemple ud Camilla Anderson håber, at hendes undersøgelse kan give lederne et indblik i, hvordan elever og lærere har det i hverdagen efter konflikten. For skolelederen på Peder Lykke Skolen var det vigtigt efter lockouten at få rettet op på den manglende kommunikation.

"Første dag efter lockoutens afslutning satte lederen sig i den varme stol, og så kunne lærerne fyre løs med alle de spørgsmål, de havde," siger Camilla Anderson. Det fik renset ud i frustrationerne og misforståelserne blandt lærerne.

"Men det der optog lederen mest, var en bekymring om, at kulturen på arbejdspladsen vil blive ændret på lang sigt efter konflikten. Han var bekymret for, at når lærerne skal være på skolen på faste tider, så går de fra at gøre det, der skal til, til en stemple ind og stemple ud-kultur," forklarer Camilla Anderson.

"Alt i alt er hverdagen lidt som før lockouten for lærere, elever og leder og så alligevel ikke. Der er mange små ting, der har ændret sig med konflikten, som ikke er til at observere direkte, men især elever og lærere har skullet genfinde sig socialt - og det skal lærerne gøre en gang til, når reformen træder i kraft."