Forsker: Lærerens personlighed tillægges for stor betydning

Det er en af hovedkonklusionerne i en videnskabelig undersøgelse, som lektor Ulf Brinkkjær, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og institutleder Martin Bayer, Roskilde Universitet, har gennemført.

Baggrunden er et projekt, hvor de to forskere har fulgt 484 lærere de første otte år, efter de tog deres uddannelse. Fokus i undersøgelsen har været lærernes karrierer og karriereforløb, og det gennemgående træk er, at mange af dem, gennem alle otte år, tillagde deres personlighed og kun i meget ringe omfang deres erfaringer og stort set ikke teorier og undersøgelser den afgørende betydning, når de skulle finde pejlemærker for deres praksis.

Svag profession

"Det er et tveægget sværd. På den ene side er det positivt, at engagement spiller så stor en rolle. På den anden side er det en relativt svag lærerprofession, hvor personligheden tillægges så stor betydning. Hvis en ortopædkirurg siger: 'Min personlighed er det vigtigste, når jeg opererer', ville det næppe blive taget positivt op", siger Martin Bayer.

Det er langt fra enestående, at danske lærere tillægger det personlige stor betydning. Undersøgelser fra en række andre lande viser det samme.

"En af årsagerne er, at lærerne mangler ord til at beskrive deres praksis. Sproget omkring lærerfagligheden er ikke tilstrækkeligt udviklet. Lærerne bruger masser af teorier, undersøgelser, viden og erfaring, når de underviser, men de har ikke ordene til at beskrive det, og svinger derfor over i det personlige", siger Martin Bayer.

Når det personlige er i centrum, bliver lærerne meget sårbare. Som lærer hænger du på den selv, hvis noget ikke fungerer, og du er alene om jobbet.

Beskriv faglig viden

Undersøgelsen viser, at lærernes professionelle identitet, set i relation til videnformer, ikke forandrede sig i perioden 1998 - 2006. Det vil sige i en periode, hvor skolen har været udsat for et markant pres og markante forandringer.

"Vi er måske inde ved et af kerneproblemerne, som der bør tages fat på både i læreruddannelsen og i efteruddannelsesregi. Begge steder bør der gøres en indsats for at give lærerne bedre mulighed for at beskrive deres faglige viden. De bruger masser af faglig viden, så det gælder i høj grad om at mobilisere det, de godt ved i forvejen", siger forskeren.

Vægtningen af det personlige blokerer for at se karrieremuligheder i lærerjobbet.

Fokus på professionel udvikling

"Lærerne gennemgår en professionel udvikling, og den bør der mere fokus på. Kommer der det, vil det gøre jobbet mere attraktivt og højne professionens status. De fleste lærere gør karriere ved at blive dygtigere. At man så i erhvervslivet har en opfattelse af karriere, der går i retning af at stige vertikalt i graderne, er en anden sag", siger Martin Bayer.

Undersøgelsen viser også, at hvor deltagerne i begyndelsen er tilbøjelige til at prioritere elevernes personlige udvikling og tværfaglig undervisning højt, så kommer elevernes faglige udvikling og den enkeltes egen faglige undervisning mere og mere i centrum i løbet af de første otte år som lærer. Deres jobudvikling er med andre ord præget af skift i didaktiske prioriteringer med hensyn til undervisningens fokus.

De to forskere publicerer inden længe resultaterne af deres projekt i det ansete engelske tidsskrift Teachers and Teachers Education.