Forsker: Inklusion kræver specialpædagogisk viden

"Vi havde tænkt, at det nok forholdt sig sådan, men nu er det dokumenteret. Tidligere forskning har vist, at det ikke har nogen værdi bare at sætte to lærere sammen, og nu kan vi se, at det er vigtigt, at en af dem har specialpædagogisk erfaring og allervigtigst at de kan undervise kollaborativt. Hvis ikke de gør det, kan det have en stigmatiserende effekt overfor eleven. Hvis en af lærerne for eksempel bliver passiv i undervisningen eller hvis der bliver overfokuseret på barnet med særlige behov, sådan at barnet bliver segregeret i inklusionen", forklarer Camilla Brørup Dyssegaard.

Hun understreger, at man nu skal bruge denne viden til at fokusere indsatsen i inklusionen. For undersøgelsen viser også, at det er betydningsfuldt, at alle på skolen har et fælles værdigrundlag, en fælles forståelse og et fælles sprog for inklusion.

Rapport: Inklusion kræver tydelige og fælles mål

"Hvis der ikke er et fælles værdigrundlag, risikerer man at slæbe et kølvand af frustrerede lærere efter sig. Lærerne vil gerne inkludere, men de skal have en fælles forståelse for, hvad det er her på denne skole. Hvis lærerne ikke er klædt godt nok på, bliver de frustrerede, når inklusionen viser sig svær. Og det kan betyde, at elevene føler sig stigmatiserede".

Når forskerne taler om en lærer med specialviden, så tænker de på de lærere, der decideret har en uddannelse indenfor specialpædagogik, fortæller Camilla Brørup Dyssegaard. For eksempel lærere, der tidligere har undervist på specialskoler eller har anden solid specialuddannelse.

"Lærerne skal have specialviden eller de skal få efteruddannelse og kurser i specialpædagogik. Desuden skal der være adgang til resursepersoner, så man kan sparre med andre og få supervision. Det er essentielt for at inklusion kan lykkes"

Det lyder dyrt? Hvor skal økonomien til det findes?

"Økonomidelen er jo ikke mit område, men der er aldrig nogle forskere, der har sagt, at inklusion skal være et spareprojekt", siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Massiv indsats fra indskolingen

Hun nævner også vigtigheden af, at eleverne har forståelse for sig selv og hinanden. Når det tyder på at inklusion går bedre i indskolingen end senere i skoleforløbet, skyldes det, at lærerne dér er bedre til at sprede indsatsen og deres opmærksomhed på hele klassen samt at børnene i indskolingen mest ser på, hvem der er god at lege med.

"Fra omkring 3. klasse kommer den kognitive barriere. Bevidstheden om den faglige formåen. Dér ved børnene hvem der er de dygtige og hvem der har svært ved at læse. Derfor er det vigtigt at sætte massivt ind fra indskolingen", siger Camilla Brørup Dyssegaard.

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

Der er forskellige resultater fra forskernes mange internationale undersøgelser, når det gælder de ældre elever, fortæller hun. Umiddelbart ser det ud som om ældre elever trives bedre i specialtilbud, fordi de så ikke tænker så meget over deres egne vanskeligheder. De bliver ikke hele tiden målt op mod almeneleverne.

Forskningen viser også, at det betyder meget, at eleven kender sine egne mål. At de kan følge deres egen progression og se, at de udvikler sig.

Forskerne har i undersøgelsen fra Dansk Clearinghouse bevidst ikke set specifikt på, om eleverne var i autismespektret, havde generelle indlæringsvanskeligheder eller var diagnostiseret med ADHD.

"Men vi har skrevet et afsnit om elever med ADHD, simpelt hen fordi de popper op og fylder i forskningen", forklarer Camilla Brørup Dyssegaard.

Til februar udkommer der en e-bog fra Dansk Clearinghouse. Den vil være praksisorienteret og henvender sig til lærere og skoleledere.