Forsker: Flere timer gør ikke heldagsskoler til en succes

"Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem, hvor lang tid børnene går i skole, og hvor dygtige de bliver. Det i sig selv, at de går i skole hele dagen, gør dem ikke til dygtigere elever", siger Lars Holm, som leder forskningsprojektet ved Institut for Pædagogisk Antropologi på DPU.

Om heldagsskolen bliver en succes afhænger ifølge den netop offentliggjorte forskningsrapport af en række andre forhold. Det er afgørende, at den lange skoledag bliver struktureret godt, og at der bliver etableret et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Desuden spiller klassens størrelse, skolens generelle læringsmiljø og undervisningspraksis, elevernes forhåndskendskab til skolekulturen og undervisningssproget ind. Ligesom en række sociale forhold har betydning.

Skarp forældre-kritik

I forskningsprojektet følger man heldagsskoler i Vollsmose i Århus. I første omgang har man set på baggrunden og organiseringen af heldagsskolerne og på forældrenes syn på projektet. Blandt forældre og politikere har man ønsket øget etnisk spredning, og det er heldagsskolerne ikke et udtryk for. Der har været massiv kritik fra forældre, som fortalte om trætte børn uden andet socialt liv end skolen, og som så projektet som diskrimination, fordi det kun omhandlede Vollsmoseskolerne. Kritikken er forstummet efter, at skolen afkortede skoledagen med en halv time på forældrenes opfordring, men rapporten kan ikke afgøre, om forældrene nu er tilfredse med heldagsskolen.

Rapporten fremfører på, at der kan være integrationsmæssige fordele i heldagsskolen, fordi den giver gode muligheder for en målrettet indsats og for at forfølge den særlige faglige udfordring det er at undervise minoritetsbørn.

Ét mål skal i forgrunden

Med hensyn til organiseringen af heldagsskolerne, så peger Lars Holm og hans kollega Karen Valentin på, at der er for mange forskellig mål for heldagsskolerne. Politikerne vi opnå bedre skoleresultater, sundere børn og øget forældreinddragelse.

"For at målrette indsatsen og for at prioritere ressourcer kunne det diskuteres, om ansøgningernes forskellige mål er lige vigtige, eller om ét bestemt mål med fordel kunne placeres i forgrunden, og hvilke implikationer dette kunne tænkes at få", lyder det i rapporten.