Forsker: 
Tidligere var der mere plads til lokal fortolkning

Reformen og den nye arbejdstidslov har tilsammen skabt en ny virkelighed for landets lærere. Tidligere tiders autonomi er blevet ændret, så langt mere i dag styres fra toppen. Så udviklingen i Glostrup følger tendenser for ledelse af skolen og den offentlige sektor overalt i landet.

Det fortæller Lejf Moos, der er forsker i skoleledelse ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, ved Aarhus Universitet:

»Det kan man blandt andet se i kølvandet på skolereformen og alle de andre reformer i den offentlige sektor. Man kan se det i normaliseringen af lærernes arbejde, som tydeligt viser, at lærerne skal opleve sig selv som lønarbejdere i et system, der er topstyret«, siger Lejf Moos, der understreger, at han kun har et overfladisk kendskab til situationen i Glostrup.

Inspirationen til reformerne kommer ifølge Lejf Moos fra OECD, og tankegangen er inspireret af new public management, der er en mere markedsbaseret måde at styre den offentlige sektor på.

Styring fra rådhuset

Synlig topstyring

Lejf Moos betegner det som »ret præcist«, når forvaltningen i Glostrup bruger spejlægget som en metafor for, at noget ikke er til debat. I det konkrete billede æggeblommen, som er defineret på forhånd.

»Der bliver ikke lagt skjul på topstyringen. Kompetencemålstyringen er topstyring. Også på den måde, at det kommunale niveau først kommer på banen på implementeringsniveauet. Der er kommet en blomme, som faktisk ikke kan diskuteres. Det er en stor ændring i forhold til de love, som vi har set tidligere. Hvor det i meget højere grad var lagt op til en lokal fortolkning, i forhold til hvad man skal, og hvordan man skal gøre det«, siger Lejf Moos og fortsætter:

Ved fremlæggelsen af den personalejuridiske undersøgelse i Glostrup (se artiklen »Styring fra rådhuset« side 6-10) blev det blandt andet understreget for medarbejderne, at: »I har et ønske om at diskutere og udfordre ledelsesbeslutninger. I er vant til at bruge meget tid på at diskutere beslutninger, som ikke kan ændres. Tiden går fra andre ting«. Til det siger Lejf Moos:

»For lærerne er det en understregning af, at den fortolkningsret og -pligt, som man havde tidligere - der tit blev kaldt metodefriheden - den skal de glemme nu. Nu er det styret. Og der må man sige, at Glostrup Kommune sandelig har taget ved lære af de ikke-diskuterbare koncernbeslutninger. Blandt andet argumenteret med, at det skal være Folketinget, der bestemmer, hvad der skal læres i skolen. Jeg tror, det er en del af folkeskolereformen, som man virkelig har villet. Man kan se det på andre dele af den offentlige sektor, hvor man har ønsket den samme top-down-struktur«, siger Lejf Moos. Han tror i øvrigt ikke, at tendensen mod mere topstyring er kulmineret, og han foreslår, at lærerne forholder sig til den kollektivt - for det er vanskeligt at gøre noget ved den individuelt.