Form mangler indhold

Debatten om læreruddannelsen er nået til det punkt, hvor alle ser ud til at være enige.

Fagligheden, specielt i dansk, skal styrkes og eksamenspresset skal lempes, samtidig ser det ud til, at man vil bevare det almendannende element i læreruddannelsen.

Diskussionen handler nu mere om, hvordan det hele skal se ud i praksis.

Siden undervisningsministeren i efteråret spillede ud med tre modeller til en ny læreruddannelsen, har debatten verseret i medierne.

- Det er godt, vi ikke har låst os fast på en model og dermed indholdet af en reform, siger hovedstyrelsesmedlem i DLF, Ebba Kjær Rasmussen.

Holdningen deles både af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening og Dansk Magisterforening. Et andet diskussionsemne er, om man skal lave om på den decentrale struktur, som har eksisteret, siden man vedtog den nuværende lov i 1991. Dengang besluttede man at lægge flere beslutninger ud til de enkelte seminarier.

- Man er kommet for langt ud i den decentrale styring af seminarierne. Vi skal ikke have en situation, hvor der bliver lagt vægt på, hvor i landet man er uddannet, siger Ebba Kjær Rasmussen.

Rektorerne mener, at der er tale om én læreruddannelse, hvis nærmere bestemmelser fastsættes i en lokal studieordning.

Timer fra dansk

Det almendannende i en læreruddannelse har været et af de store emner i efterårets debat.

Især faget kristendomskundskabs betydning for almendannelsen har været grundigt behandlet.

- Men når nu reaktionerne er så stærke, kan det da godt være, at vi skal se lidt nærmere på dette område og prøve at finde en løsning, siger Ole Vig Jensen, der foreslår, at man til gengæld tager timer fra danskfaget.

Men det er Dansklærerforeningen ikke enig i.

- Det er vigtigt at understrege, at skal et obligatorisk danskfag både forberede til danskundervisningen og give almene lærerkvalifikationer, så må man give det en rimelig tidsramme svarende til det nuværende grundfag og liniefag tilsammen, siger Charlotte Svenstrup, formand for dansklærerforeningens seminariesektion.

jjü