"Regeringen og samtlige af Folketingets partier er enige om målet med forliget, at færre mennesker skal blive syge af den mad, de spiser, og flere virksomheder overholder reglerne", sagde forbrugerministeren, da hun på et pressemøde i formiddags præsenterede den treårige aftale "Forlig om bedre fødevarer".
Forliget betyder, at der over de næste tre år tilføres over 200 millioner ekstra til mere fødevarekontrol.
"Tilsyn med detailvirksomheder stiger fra cirka 58.000 planlagte tilsyn i 2007 til cirka 74.000 i 2008, mens tilsyn med engrosvirksomheder stiger fra 7.700 planlagte tilsyn til cirka 10.500 planlagte tilsyn i 2008. Der vil altså næsten blive tilført 20.000 flere tilsyn i 2008", fortalte Carina Christensen.
Aftalen indeholder blandt andet et kvalitetsløft af kontrollen, der betyder, at medarbejderne i fødevarekontrollen bliver sikret kompetenceudvikling og efteruddannelse af op til tre ugers varighed.
Forlig om fødevarekontrol
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.