I et brev til folketingets kultur- og licensordførere protesterer forlæggerforeningen mod, at en licensfinansieret virksomhed involverer sig i kommerciel virksomhed på området for e-learning.
Forlæggerforeningens direktør, Ib Tune Olsen, opfordrer politikerne til at "fjerne DR's fortrinsstilling på området for digitale læremidler, idet denne fortrinsstilling vil være til stor skade for alsidigheden i det fremtidige udbud af digitale læremidler".
Forlæggerforeningens problem med DR-konkurrenten begyndte, da 340 millioner kr. afsat til heldagsskolen afsat i et finanslovforlig blev overført til "IT, medier og folkeskolen", fordi der blev nedlagt veto mod heldagsskolen hos borgerlige folkeskoleforligspartier, der ikke deltog i finanslovaftalen.
Bekendtgørelsen øremærker 50 millioner kr. til digitaliseirng af DRs arkiver som led i opbygningen af det, som DR kalder et læremiddeltilbud til folkeskolen baseret på DRs arkiver og aktuelle produktioner.
Det bearbejdede undervisningsmateriale til brug på internettet vil blive tilrettelagt af DRs undervisningsafdeling og udbudt i abonnement til folkeskolerne under navnet DRIL, som er en forkortelse for DR Internet Læremidler.
Tv-direktør Bjørn Erichsen, DR, forsikrede i sommer forlæggerforeningen om, at DR er opmærksom på risikoen for krydssubsidiering af markedstilbuddene med licensmidler, dvs. om licenskroner anvendes til at gøre elektroniske undervisningsmidler billigere.
Forlæggerne og DR strides om e-learning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.