"'Forum for skoleledelse' er medlemsblad for 2200 medlemmer af Danmarks Skolelederforening. Foreningens medlemmer er enten skoleinspektører, viceskoleinspektører eller afdelingsledere. Disse udgør sammenlagt ca. 55-60 pct. af samtlige skoleledere i Danmark", hedder det i brevet.
"Jeg har bedt bureauet rette tallene med det samme", siger Michael Diepeveen, der er leder af Danmarks Skolelederforenings sekretariat.
Så vidt han har kunnet få oplyst, stammer teksten i brevet fra tidligere tider, dengang mange skoleledere var medlemmer af begge skolelederforeninger. Samlet udsender foreningens ganske vist cirka 2200 eksemplarer af bladet Forum for Skoleledelse, når abonnementer og gratiseksemplarer tælles med, men antallet af aktive medlemmer af foreningen ligger omkring 1500.
Lederforeningen i Danmarks Lærerforening har omkring 3000 medlemmer, hvoraf 2300 er ledere i folkeskolen.
"Det er klart, at sådan et brev giver en vis politisk påvirkning. Vores medlemmer læser det og får et signal om, at nu har Danmarks Skolelederforening flertallet af skolelederne, selvom vi tidligere har skrevet, at vi har langt de fleste. Så kommer gryden i kog igen", siger konsulent i Lederforeningen, Karsten Steen Hansen, der blev gjort opmærksom på brevet af en skoleleder, som var forarget over metoden.
Forkerte medlemstal i brev til skoleledere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.