"Først fjerner man gruppeprøven, og nu ryger hele kommunikationsdelen af matematikken. Oven i købet taler man i brevet om næste års prøver om færdighedsregning og problemregning - hvor er matematikken blevet af?", spørger formanden for Danmarks Matematiklærerforening, Lene Christensen.
Næste år kommer de danske folkeskoleelever for første gang siden 1995 kun op i skriftlig matematik. Og for fagene fransk og tysk, der hidtil kun har haft en mundtlig prøve, vil en del klasser blive udtrukket til prøven, men den bliver skriftlig.
"Jeg håber selvfølgelig, at lærerne vil fastholde den mundtlige dimension i undervisningen", siger Lene Christensen, der også er dybt rystet over, at lærerne ikke længere skal rette deres egne elevers skriftlige afgangsprøver:
"Vi har jo i matematiklærerforeningen haft evalueringsmøder over hele landet, hvor matematiklærerne har haft en dyb diskussion af faget med udgangspunkt i prøverne", siger Lene Christensen.
"Tror de, vi snyder, når der er en beskikket censor?"
I Undervisningsministeriet lover kontorchef Erik Nexelmann, at det ikke er meningen, at mundtlig matematik skal udgå som afgangsprøve, den er ligesom de øvrige lodtrækningsprøver ramt af, at man ikke har kunnet nå til enighed om en arbejdstidsløsning.
Foreløbig ingen mundtlige prøver i tysk og matematik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.