Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forebyggelseskommissionen: Med hele pakken kan regering nå sit mål

Forebyggelseskommissionen fremlagde i dag resultaterne af deres analyser og 52 anbefalinger, som kan styrke den forebyggende indsats. Hvis alle anbefalinger følges, bliver danskernes levetid forlænget med 3 år, som er regeringens målsætning.

Hvis alle Forebyggelseskommissionens anbefalinger følges, kan danskernes levetid forlænges med de tre år, som er regeringens målsætning, siger kommissionens formand, Mette Wier.

Foto: PR Foto
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
21. april 2009, kl. 16:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"De 52 forslag vil øge danskernes levetid med tre år, og det er den samlede pakke, der vil øge danskernes levetid med tre år", sagde Forebyggelseskommissionens formand Mette Wier til pressemødet.

Forebyggelseskommissionens rapport

Hvis politikerne fravælger nogle af anbefalingerne, skal de erstattes af andre tiltag med samme sundhedseffekt, hvis målsætningen om tre ekstra leveår skal nås. Hun understregede, at det er politikernes ret og privilegium at vælge eller fravælge anbefalingerne.

"Men de skal være opmærksomme på, at for hver eneste af vores anbefalinger, de piller ud, skal de finde på noget andet, som er lige så effektivt", sagde hun.

Mette Wier og de øvrigt repræsenterede kommissionsmedlemmer ville ikke komme med forslag til, hvad politikerne skulle erstatte eventuelt vragede anbefalinger med, fordi kommissionen i sit materiale netop anbefaler de tiltag, som den mener, er de bedste.

"Det her er et informationsgrundlag, som politikerne kan bygge videre på, men jeg mener ikke nødvendigvis, de skal følge alle anbefalinger til punkt og prikke, og jeg mener ikke, der er nogen grund til at være formnærmet, hvis der er anbefalinger, de ikke følger", sagde hun.

Tre store udfordringer

Ønsket om at mindske den sociale skævhed i sundhed gennemsyrer mange af forslagene, mener Mette Wier. Blandt andet ved at så mange tiltag er målrettet lavt uddannede og unge, som er de grupper, al forskning viser, at er det mest gavnligt at fokusere på. Det gælder for eksempel målrettede informationskampagner, tidlig opsporing, rygestopkurser, motion på recept og en times fysisk aktivitet i skolerne.

Social ulighed i sundhed er den ene af de tre store udfordringer, som kommissionen har fokuseret på. De to andre er, at danskerne ikke lever så længe, som vi kunne, og at vi lever dårligere, mens vi lever.

Afgifter og forbud mod tobak

Rygning er det største problem i forhold til folkesundheden, og Forebyggelseskommissionen henviser til, at hvert fjerde dødsfald skyldes rygning. Derfor er det de anbefalinger, som handler om rygning, der er de mest effektfulde. Kommissionen anbefaler blandt andet, at tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009, så prisen for en pakke med 20 cigaretter kommer til at koste 50 kroner. Den anbefaler, at rygning forbydes indendørs undtagen i eget hjem, forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder og at der indføres billedadvarselsmærker på tobakspakker.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har dog på forhånd afvist yderligere forbud mod rygning uden for hjemmet, mens han er positiv overfor kommissionens forslag om billedadvarsler.

Minister afviser højere afgifter på sukker og fedt

Forebyggelseskommissionen har blandt andet undersøgt effekten af en momsnedsættelse på frugt og grønt og konkluderer, at det er et tiltag uden tilstrækkelig effekt. Kommissionen anbefaler at afgiften på sukkerholdige fødevarer fordobles og, at den foreslåede afgift på mættet fedt udvides til også at omfatte mælkeprodukter, fordi afgifterne er et mere målrettet tiltag.

Jakob Axel Nielsen afviser dog at hæve afgifterne yderligere.

"Det er ikke mange uger siden, at regeringen offentliggjorde sin skattepakke - bl.a. med højere afgifter på fedt, sukker og tobak. Med skattepakken er vi gået så langt vi kan under hensyn til grænsehandlen. Hæver vi afgifterne for meget, vil folk bare spænde traileren bag bilen og køre til Tyskland efter de usunde varer. Og det giver hverken mening i forhold til folkesundhed eller økonomi", siger han i en pressemeddelelse.

Forebyggelse er en god investering

Forebyggelseskommissionen har ikke fået til opgave at sætte tal på, hvad det vil koste at gennemføre anbefalingerne. Men forebyggelse er en god investering, lød det alligevel fra formanden.

"Det gode er, at det behøver ikke blive dyrt, for i og med, at vi ikke bliver syge, så trækker vi ikke på sygehusene, og vi går ikke på førtidspension i samme grad. Halvdelen af dem, der går på førtidspension, gør det fordi de fået sygdomme, som er relateret til kost, rygning, alkohol og motion. Folk bliver ikke syge i samme grad, og det betyder lavere udgifter til sygedagpenge. Det overordnede budskab er, at man kan ikke argumentere for, at det her er meget dårlig forretning, for det er det ikke", sagde Mette Wier.

Hun er overbevist om, at mange af anbefalingerne kan realiseres relativt hurtigt, mens andre skal implementeres over længere tid. Og at hvis alle anbefalinger følges er danskernes levetid blevet 3 år længere om 10 år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forebyggelseskommissionen: Med hele pakken kan regering nå sit mål

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS