"Forsøg med at give sund skolemad og forbyde sukker har en markant positiv effekt på både helbred og indlæring. Derfor ser vi ingen grund til, at kommunerne i Danmark ikke straks skulle indføre et forbud mod slik og sodavand i skoler og daginstitutioner. På sigt skal der også indføres sund mad til alle", siger Connie Stølås, der er næstformand i DUI til Jyllands-Posten.
DUI-Leg og VIRKE opfordrer kommunerne til et forbud, men valget om slikfrie zoner er med selvbestemmelsesretten op til skolerne og daginstitutionerne selv og ikke politikerne.
"Hvis jeg sad i skolebestyrelsen som forældre, ville jeg sige, at vores børns skole ikke skulle have slik", siger Jesper Schou Hansen (V) medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i København.
Skoleinspektør på Grundtvigskolen og Bispebjerg Skole i København mener ikke, at et slikforbud er den rette løsning.
"Jeg siger nej tak til forbud. Vi har i forvejen et stærkt arbejde om børn og sundhed med børnene. Det nytter ikke noget med forbud, for så snart det træder i kraft, vil man overtræde det. Man skal i stedet arbejde kategorisk med sundhedsdebatten", siger skoleinspektør Jens Husum.
Forbud mod slik i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.