Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forbrugerne vil af med momsen på frugt og grønt

De fleste forbrugere ser gerne, at momsen på frugt og grønt bliver sænket eller fjernet, og mange vil have højere afgifter på sukker og mættet fedt. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet, som nu lancerer sin forebyggelsesplan.

Momsen på frugt og grønt skal ned. Det er et af Forbrugerrådets forslag i en plan, der skal forebygge fedme hos børn og unge.

Foto: Louise Knuth Pedersen
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
22. april 2009, kl. 11:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Planen bygger på 10 forslag til tiltag, som ifølge Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom, harmonerer godt med Forebyggelseskommissionens anbefalinger.

Forbrugerrådets forebyggelsesplan

"Vi noterer os en bred enighed om at bruge afgiftsinstrumentet i kampen mod fedme. Nu bør regeringen sætte magt bag ordene om at ville fedme til livs og gøre det usunde dyrere. Det er vigtigt, at afgifterne ikke blot er symbolske - det usunde skal blive så meget dyrere, at det har en reel effekt på folks valg, når de står i supermarkedet", siger hun.

Undersøgelse: Afgifter og momsregulering er ok

Forbrugerrådet har også netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at mange forbrugere gerne vil have afgiftsændringer på fødevarer. Af de knap 1000 adspurgte forbrugere er hver tredje uden forbehold tilhænger af højere afgifter på sukkerholdige produkter, mens 45 procent er tilhænger, hvis afgifterne på andre varer sænkes tilsvarende. Næsten det samme gør sig gældende for holdningen til fødevarer med et højt indhold af mættet fedt. Ca. hver fjerde er uforbeholden tilhænger af højere afgifter på mættet fedt, mens lidt over 40 procent er tilhængere, hvis afgiften på andre varer sættes tilsvarende ned.

Mærke skal vise, om varen er sund eller usund

Næsten 3 ud af 4 mener, at fødevarer bør have et ernæringsmærke, mens lige så mange foretrækker, at et ernæringsmærke skal vise, om en vare er sund eller usund. Lidt over 10 procent foretrækker et ernæringsmærke, som kun findes på sunde varer, mens en anden andel på lidt over 10 procent mener, at den nuværende næringsdeklaration er tilstrækkelig.

10 forslag mod fedme

Forbrugerrådets plan indeholder 10 forslag til forebyggelse af fedme blandt børn og unge. Rådet foreslår blandt andet, at markedsføring af usunde fødevarer til børn under 16 år forbydes, at momsen på frugt og grønt sættes ned, en forbedret ernæringsmærkning i EU, at alle kommuner, skoler og institutioner indfører bevægelsespolitikker, og at industrien øger tilbuddet af sunde fødevarer.

Forbrugerrådet undersøgelse viser, at tre ud af fire forbrugere mener, at industrien skal øge udbuddet af sunde fødevarer.

Se Forbrugerrådets forebyggelsesplan via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forbrugerne vil af med momsen på frugt og grønt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS