Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forbrugere efterlyser billig bæredygtighed

Forbrugerforholdene i Danmark er samlet set gode. Markedet for fødevarer ligger dog fortsat lavt på Forbrugerforholdsindekset (FFI). Og så er der er uudnyttet potentiale for salg af bæredygtige produkter. Det viser den årlige forbrugerredegørelse.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
23. oktober 2008, kl. 15:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forbrugerforholdsindekset (FFI) er en måling af, hvordan forbrugerne oplever gennemsigtigheden, klageforhold, tilliden til et marked. Forbrugerstyrelsen står bag undersøgelsen, hvor forbrugere er blevet bedt om at give forskellige markeder en score, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste. Samlet set er FFI steget med 0,12 siden sidste år. Den gennemsnitlige vurdering af markederne ligger i 2008 på 6,87. Blandt nogle af de markeder, som har rykket sig mest er restauranter, som nu ligger i øverste kvartil, mens postvæsenet har bevæget sig ned i nederste kvartil. Markedet for fødevarer ligger i det nederste kvartil på FFI. Det gjorde det også i 2007, 2006 og 2005.

Forbrugerredegørelse 2008

Selvom undersøgelsen viser, at forbrugerforholdene gennemsnitligt er blevet bedre, er der stadig plads til forbedringer, skriver Forbrugerstyrelsen i rapporten.

Vil gerne forbruge bæredygtigt

I årets undersøgelse sættes der i et af kapitlerne særligt fokus på bæredygtigt forbrug. Undersøgelsen viser, at seks ud af ti forbrugere har købt bæredygtigt inden for den seneste uge. Andelen stiger i takt med uddannelsesniveau. 50 procent mener, det er virksomhedernes ansvar at varerne er bæredygtige, mens 15 procent mener at forbrugerne har ansvaret. Forbrugerne kan primært påvirke produktionsprocessen ved at efterspørge bæredygtige varer.

Forbrugerne er optaget af bæredygtighed, konkluderer undersøgelsen. Der henvises til, at salget af økologiske føde- og drikkevarer er steget med 77 procent fra 2004 til 2007, og at kun få forbrugere decideret har valgt bæredygtighed fra.

"Den gode vilje er til stede. Det peger på, at der er et uudnyttet potentiale for salg af bæredygtige varer", står der i undersøgelsen.

I undersøgelsen fremhæver forbrugerne især billige produkter, større/bedre udbud og bedre information.

Aviser, reklamer og mærkninger informerer

Af de forbrugere, der køber bæredygtigt, får 22 procent primært deres information fra aviser, 20 procent får den primært fra reklamer eller markedsføring, mens 17 procent får deres primære information om bæredygtighed fra mærkninger på produkterne.

Prisen er den væsentligste barriere for et større forbrug af bæredygtige varer. Det gælder især dem, der allerede køber bæredygtige produkter, men også dem, der ikke gør.

47 procent af de, der køber bæredygtigt, svarer, at de ville købe mere bæredygtigt, hvis prisen på produkterne var lavere. Det gælder 34 procent af dem, der ikke køber bæredygtigt. Herefter følger større udbud, bedre kvalitet, tilgængelighed, større troværdighed og bedre information som incitamenter, der kan få forbrugere til at købe mere bæredygtigt.

Tre ud af fire forbrugere går efter det danske økomærke, når de vil købe bæredygtigt. Herefter følger Svanen og EU økomærket, som de mærkninger, flest forbrugere går efter.

Forbrugerne mangle information om CO2-udslip

Undersøgelsen sætter særligt fokus på forbrugernes indsats for at nedsætte CO2-udslipppet. 78 procent af forbrugerne, afleverer dåser i pantautomaten i stedet for at smide dem ud, 67 procent bruger indkøbsnet i stedet for plastikposer, og 55 procent undgår at smide mad ud.

Igen er især information og prisen, som er den afgørende barriere. 69 procent siger, at mere viden om , hvilke varer der er klimavenlige, kan begrænse forbrugernes CO2-udslip. 66 procent mener, det ville hjælpe, hvis der var penge at spare, mens 64 procent efterlyser flere råd om, hvordan man nedsætter CO2-udslippet i hverdagen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forbrugere efterlyser billig bæredygtighed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS