Fusioner, omorganiseringer og kommunalreform. Der bliver vendt op og ned på de ansattes hverdag. En undersøgelse fra DJØF viser, at toplederne er glade for deres nye job efter kommunalreformen. Men en stor ny undersøgelse fra FTF tegner et andet billede. Kun omkring en tredjedel lærerne, sygeplejerskerne og andre ansatte oplever, at forandringerne har bragt mere positivt end negativt til arbejdspladsen. Blandt skole- og sygehuslederne i undersøgelsen ser halvdelen lidt mere positivt end negativt i ændringerne.
"Det er topledelsens ansvar at sikre, at reformer indføres på en god måde i samspil med medarbejderne. Før kommunalreformen lagde vi meget vægt på, at de ansatte skulle tages med på råd og informeres tæt. Det er dem, der møder borgerne. Det er dem, der skal føre tingene ud i livet. Fuldstændig det samme gælder, når der sker store forandringer i den private sektor. Desværre er det ikke sket i tilstrækkeligt omfang", siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
De adspurgte i undersøgelsen kalder på mere og tidligere information om ændringerne og mere medbestemmelse.
Forandringer får hver femte til at overveje nyt job
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.