Forældreforening går sammen med forsker om at komme skældud til livs i skolen

Hvis landets folkeskoler opfylder seks grundlæggende behov, så vil de ”givetvis også opleve, at skældud vil fylde mindre”.

Sådan lyder budskabet i et samarbejde mellem Skole og Forældre og skoleforsker Louise Klinge, der sammen har udviklet et gratis inspirationsmateriale til landets skolebestyrelser, lyder det i en pressemeddelelse fra Skole og Forældre.

Materialet består af film og en guide til en workshop, der kan bruges på forældremøder om konsekvenserne ved skældud, og hvad man kan gøre i stedet for, fremgår det.

”Børn bliver skældt ud i skolen og får skrevet hjem. Og så føler vi forældre måske, at vi bliver skældt ud for det, barnet har gjort, og så skælder vi vores børn ud. Det er en ond spiral. Alle voksne omkring barnet må stoppe op og gøre sig umage for at gøre noget andet”, siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg i pressemeddelelsen.

Her siger han også, at der er brug for bedre rammer i skolen.

”Færre elever per voksen, bedre indrettede lokaler og mere variation i undervisningen kunne være steder at starte. Mindre afmagt og bedre pædagogik er vejen frem for mere trivsel blandt børnene”, lyder det videre fra formanden for Skole og Forældre.

Forsker Louise Klinge har sammen med børneforsker og lærer Erik Sigsgaard og lærer og skolekonsulent Mette Thor Jørgensen skrevet bogen 'Skole uden skældud'. De tre har også sammen udviklet muligheden for, at skoler kan blive certificeret til at være skældudfri skole.

De seks grundlæggende behov er:

Tryghed: Børns nysgerrige adfærd stopper, når de er utrygge. Skolen må være et miljø, der giver tryghed. Det handler dels om trygge relationer - og derfor skal man have en skolehverdag med mindst muligt skældud, fordi skældud skaber utryghed - og det handler dels om de fysiske rammer, som skal være rare at være i.
Autonomi: Det handler om at sidde ved rattet i sit eget liv. Har børnene medbestemmelse? Er der elevdemokrati? Er der plads til børnenes interesser?
Kompetence: Det er trangen til at lykkes som menneske og kunne håndtere de udfordringer, man står i. Spørgsmålet er, om skolen taler fagligheden op som noget, der handler om at skabe udbytterige møder mellem børn og det faglige indhold. Det handler om legende læring, rollespil, teater, natur, bevægelse, plads til fordybelse, mangfoldighed og praksisfaglighed - alle de ting, der gør, at børnene oplever, at de kan udtrykke sig og ikke bare skal sidde stille.
Samhørighed: Behovet for samhørighed er behovet for at føle sig forbundet med kammerater og de voksne (fordi der ikke er skældud). Det handler om at understøtte venskaber hos børnene - og meget gerne på tværs af aldre.
At bidrage: Behovet for at bidrage handler om trangen til at gøre godt og at føle sig værdifuld og betydningsfuld. Skaber skolen rum for det? Er der mulighed for, at børnene kan opleve og erfare at gøre godt?
Sundhed: Der skal være plads til bevægelse og motion. Børnene skal have hvile og søvn. Det kræver måske fleksibilitet i udskolingen, hvor teenagerne ikke er friske før ved 10-tiden. Er der steder, hvor børnene kan hvile på skolen? Får børnene en nærende kost?

Forældreforening går sammen med forsker om at komme skældud til livs i skolen

Læs også

Vil være Danmarks første certificeret skældudfri skole

Forældreforening går sammen med forsker om at komme skældud til livs i skolen