Selvom både elever, forældre og skoler har været glade for madordningerne, går de typisk i stå, fordi for få elever tilmelder sig, når ordningerne efter forsøgsperioden bliver forældrebetalte. Det viser rundringningen, som gratisavisen 24timer har gennemført.
Ingen af skolerne har fortsat den to månederes prøveperiode med en forældrebetalt ordning, mens en enkelt skole selv har fundet pengene til en ordning. Det drejer sig om en specialskole med 12 elever.
Sundhøjskolen i Svendborg er en af de skoler, som har været glade for madordningen, og det er i sær de svage elever, som kommer til at savne den, mener afdelingsleder Lina Johansen.
"Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, der viste, at sundheden så slem ud for 10 procent af eleverne. Det var den samme gruppe af elever, der ikke fik morgenmad, ikke havde madpakke med, og som handlede usundt, når de gik på tanken. De kommer fra ustrukturerede hjem, og for den gruppe gjorde madordningen en forskel", siger hun til avisen.
Mad forbedrer læringsmiljøet
Professor i ernæring og måltidservice Bent Egberg Mikkelsen påpeger, at undersøgelser tyder på, at det fremmer indlæringen og undervisningsmiljøet, hvis eleverne er mætte af ordentlig mad. Han argumenterer for tvungne madordninger.
"Hvis maden var for alle elever og levede op til anbefalingerne, ville det virkelig have stor effekt på sundheden og indlæringen. Men det er et politisk spørgsmål, om det skal være sådan", siger han
Fødevareminister Eva Kjer Hansen afviser at tvinge forældrene. Hun satser på at forældreopbakningen vil blive større, når der er skabt mere viden om, hvad madordninger betyder for trivslen.
Forældre vil ikke betale for sund skolemad
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.