Et netværk for forældre med ordblinde børn kan understøtte og styrke skolehjemsamarbejde, konkluderer Socialstyrelsen, Læsekonsulenternes Landsforening og Ordblindeforeningen, der står bag pilotprojektet "Forstå dit barns ordblindhed".
Forældre til ordblinde børn får eget netværk
46 forældre fra Fredensborg, Herlev, Vejen og Morsø Kommuner deltog i netværkene, der blev faciliteret af frivillige fra Ordblindeforeningen. Udover netværksmøderne blev der gennemført tre faglige workshopper i alle fire kommuner.
En force at forældrene mødes på tværs af klassetrinene
Netværket har givet forældrene et fortroligt rum for samtaler og samarbejde om ordblindhed. Deltagerne vurderer, at netværkene har understøttet og udbygget skolehjemsamarbejdet, og de har i det hele taget en positiv holdning til netværkene.
Stor forskel på om skoler og kommuner anerkender ordblindhed
"Den store force for forældrene er, at de mødes på tværs af skoleforløbet, så dem med børn i indskolingen kan lytte til erfaringerne fra dem med børn i udskolingen. Forældrene til de yngste elever spørger typisk til, hvornår skolen identificerer barnets vanskeligheder, hvordan den undersøger for ordblindhed, og hvor lang tid det tager. Altså hvad kan forældrene forvente, at skolen gør, hvad kan de stille af krav til skolen, og hvordan kan de selv møde skolen med tillid og bakke op om skolearbejdet", fortæller projektleder Birgit Dilling Jandorf fra Socialstyrelsen.
Forældrene skal kunne tale frit
Målet med pilotprojektet har været at udvikle en model for forældrenetværk, og det udmønter sig i en guide om, hvordan man kommer i gang.
"Det er vigtigt, at møderne faciliteres af en neutral person, der kan skabe trygge rammer, så forældrene kan tale frit. Mange forældre har mødt udfordringer i forhold til deres børns skolegang, og det skal de kunne tale om, uden at fagpersoner lytter med. Omvendt skal tovholderen kunne invitere skolelederen, læsevejlederen eller læsekonsulenten med til et møde, hvis der er behov for det", siger Birgit Dilling Jandorf.
Unge ordblinde møder modstand i skolen
I pilotprojektet kom tovholderne fra Ordblindeforeningen, men det er ingen betingelse.
"Jeg forestiller mig, at der også kan være andre frivillige organisationer, som har lyst til at være tovholder for et netværk for forældre til ordblinde børn", siger Birgit Dilling Jandorf.
Skolen bør huse forældrenetværket
I princippet kan alle parter tage initiativ til, at der bliver oprettet et netværk, men der er en pointe i, at skolen eller kommunen bygger organisationen op og sikrer den nødvendige tilslutning.
"Forældrene kan i princippet mødes i Ordblindeforeningens regi, men hvis skolen huser netværket, kan den lære af forældrenes erfaringer. Samtidig er det en fordel, at forældrene har et lokalt kendskab. I Ordblindeforeningen vil de ikke nødvendigvis møde forældre fra deres egen skole."
Center for læseforskning skal udvikle test til ordblinde
Selve initiativet til at oprette et netværk kan godt komme fra forældre.
"Det kan være en forælder, der går til skolelederen og spørger, om der er forældre nok til at etablere et netværk på skolen", siger Birgit Dilling Jandorf.
Skolen skal være villig til at lytte
Den neutrale facilitator skal ikke kun sørge for, at dialogen glider mellem forældrene. Han skal også samle op og give skolen feedback. Det kræver, at skolen har vilje og mod til at arbejde med brugerinddragelse.
"Skolen skal betragte forældrenetværket som et projekt, den kan lære af. Det gør den ved at være åben over for, at forældrene spørger ind til den undervisning og støtte, deres børn modtager".
Efterskoler giver unge ordblinde nyt livsmod
Skolen har det faglige ansvar for børn med ordblindhed, men der skal også være plads og tid til at inddrage forældrenes erfaringer i de konkrete pædagogiske muligheder og til at afklare tvivlsspørgsmål mellem skole og hjem, anbefaler Birgit Dilling Jandorf.
"Mange af de uskrevne ansvarsområder kan konkretiseres og drøftes, både fra forældre til forældre, men også fra skole til hjem".
Forældre forstår ikke læsekonsulentens fagtermer
At forældrene skal kunne tale frit sammen betyder ikke, at forældre og fagfolk aldrig skal mødes.
I pilotprojektet blev der arrangeret fælles workshopper for forældre og skolernes fagfolk. De handlede blandt andet om, hvilke tilbud skolen og kommunen har til ordblinde elever, hvad der findes af it-værktøjer, hvad biblioteket Nota kan tilbyde, og hvad de psykosociale konsekvenser af ordblindhed kan være.
Unge ordblinde kan lytte til bøger på deres mobiltelefon
"De diskuterede også de fagtermer, fagpersonerne bruger, og det var en ahaoplevelse for fagfolkene, at mange forældre ikke forstod begreberne. Fagpersoner taler let indforstået, og det gør det svært for forældre at forholde sig til de tilbud, deres børn får", siger projektlederen.
Hårdt arbejde at blive fortrolig med et it-værktøj
I den første faglige workshop fortalte en oplægsholder om it-værktøjer til eleverne, både hvordan de bruges, og hvordan den pågældende skole integrerer dem i undervisningen.
Efterskole tilbyder forældre til børn med læsevanskeligheder krusus i it-rygsækken
"Forældrene var glade for at lære nogle af disse programmer at kende, men det er også vigtigt, at de får at vide, at det er hårdt arbejde at blive fortrolig med et it-værktøj, så de kan motivere deres børn til at øve sig. Det er hårdt arbejde at blive fortrolig med teknikken og forstå, hvordan den kan hjælpe og understøtte, så man bliver en funktionel læser," siger Birgit Dilling Jandorf.
Trods ny teknologi er det for tidligt at erklære it-rygsækken død
Til højre for artiklen finder du et link til Socialstyrelsens hjemmeside med guiden til, hvordan man etablerer et forældrenetværk, evalueringen af pilotprojektet og filmklip med nogle af deltagerne i pilotprojektet.
Forældre til ordblinde børn har stort udbytte af at udveksle erfaringer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.