Forældre til børn i folkeskolen er blevet mere tilfredse

Forældre til børn i folkeskolen er mere tilfredse med børnenes skolegang end for et år siden, viser en undersøgelse fra Skole og Forældre. "Folkeskolen har hverken fået flere penge eller flere ansatte. Når der er færre forældre, der er utilfredse, skyldes det hårdt arbejde fra de pædagoger, skoleledere, lærere og skolebestyrelser, der de sidste tre år har knoklet med at indføre folkeskolereformen. Vores nye undersøgelse viser, at dette hårde arbejde virker. Jeg vil gerne sige tak for indsatsen til alle ansatte på de danske folkeskoler", siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen på foreningens hjemmeside.

Skole og Forældre: Markant større tilfredshed blandt forældre til børn i folkeskolen