Forældre til børn, der skal inkluderes i normalklasser, skal med i debatten

Mange forældre til børn, der skal inkluderes i folkeskolens normalklasser fra specialklasser eller specialskoler er tavse i debatten om den øgede inklusion, skriver Anne Mette Norup Kjær i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive under Professionshøjskolen Via. Denne gruppe forældre kommer sjældent til orde, og det er mærkeligt, mener hun. "Som lærer burde vi vide, hvor afgørende et godt forældresamarbejde er, og at vi jo netop ved at tage udgangspunkt i forældrene kan opnå et konstruktivt samarbejde, som kan resultere i vellykket inklusion."

Hvilke handlemuligheder har lærerne?

"Hvordan oplever forældre til elever, som tidligere var ekskluderet fra folkeskolen, den politiske beslutning om øget inklusion i folkeskolen ved lukning af specialtilbud og heraf elevernes mulige tilbagevenden til folkeskolen. Hvilke reaktionsmønstre må vi som lærer forvente komme til udtryk i forældresamarbejdet omkring disse børn, når vi møder dem i folkeskolen, og hvilke handlemuligheder giver det os," spørger Anne Mette Kjær i projektets problemformulering.

I sin 4.-års praktik var hun på en skoles centerafdeling. "Afdelingens målgruppe er børn med specifikke vanskeligheder, typisk børn med ADHD, Turette samt enkelte tidlig skadede børn. Afdelingens mål er på sigt, at eleverne kan inkluderes i almen folkeskole, og man arbejder tæt sammen med hovedskolen i individuelle forløb, hvor forsøg på en gradvis inkludering nogle timer om ugen er vejen mod den fulde inklusion."

Anne Mette Kjær oplevede som studerende, at både personalets og forældrenes holdning til inklusion ofte var baseret på følelser. "Når talen faldt på øget inklusion i folkeskolen, var essensen ofte hovedrysten og frustration efterfulgt af kapitulation. "Vi har jo alligevel ikke noget at skulle have sagt!"

"Det er forældre som disse, jeg vil møde og skal får et samarbejde med som lærer i folkeskolen, når og hvis deres barn bliver inkluderet i folkeskolen. Disse tanker og oplevelser medførte et ønske om, at undersøge de forudsætninger mit arbejde i folkeskolen skal fungere under, og hvilke handlemuligheder det giver mig."

Interview med tre mødre

"Jeg fremhæver nødvendigheden af et godt forældresamarbejde bland andet i erkendelse af at forældrene kender og oplever deres barn i andre sammenhænge end skolen, og derved har viden om barnet, som jeg ikke har," skriver Anne Mette Kjær, som til projektet har interviewet tre mødre, der alle er gift og har eller er i gang med en kort eller mellemlang uddannelser inden for omsorgsfagene. De har drenge med diagnosen ADD eller ADHD, og de går i indskolingsklasse, 4. og 6. klasse i centerafdelingen på en skole i Viborg. De interviewede har også andre skolesøgende børn som går på lokale folkeskoler. "Det har i min udvælgelse været vigtigt for mig, at de tre kvinder er repræsentative i forhold til debatten om den øgede inklusion i folkeskolen, ved at deres børn netop er oplagte til at blive inkluderet i folkeskolen og i to af tilfældene allerede er i gang med processen, skriver Anne Mette Kjær.

Oplever et tungt, langsomt og usamarbejdsvilligt system

De tre mødres oplevelse af at have et barn med særlige vanskeligheder har mange fællestræk, skriver hun i en opsummering efter at have refereret interviewene. Vanskelighederne har haft betydning for familiernes sociale liv, og mødrene "har mødt manglende forståelse fra deres omgivelser, og der har været lange perioder med venten og usikkerhed. Deres ønsker for deres barns skolegang har været forskellige, men oplevelsen af et meget tungt, langsomt og usamarbejdsvilligt system er fælles for dem alle tre."

Deres børn har det rigtig godt i de skole tilbud, de i øjeblikke er i, fortæller de tre mødre. Centerafdelingens mindste klasse har kun tre elever, og den største har otte. "Det er i de fleste klasser en pædagog som indgår i tæt samarbejde med læreren. "Det betyder, at der gennemsnitlig er fire-fem elever pr. voksen. Det lille elevtal i klasserne, og de mange voksne, gør, at undervisningen kan foregå individuelt, og at forstyrrende støj og uro kan begrænses markant."

Vil gerne af med specialskoleetiketten

Der er markante forskelle på de tre mødres holdninger til inklusion. "Mor1 mener, det er den rigtige vej, hun pointerer dog, at det ikke er alle børn, der kan inkluderes. Samtidig gør hun klart, at inklusion ikke skal være for en hver pris, hun vil gerne, at hendes søn kan gå i almen folkeskole, men kun hvis han kan klare det. Dette præciserer hun ved at tilføje, at det jo er noget hårdt for ham her i starten, hvor han skal vænne sig til at være i en stor klasse, mere støj, mindre lærertid, mere komplekse socialespil mellem langt flere elever. Alligevel synes hun, det er omstillingsbesværet værd, hvis han kan komme til at trives i den almindelige folkeskole. … hun elsker sit barn, som han er, og at hun ikke har noget problem med, at han går på specialskole, men at hun for hans skyld gerne vil have specialskoleetiketten pillet af ham. "Det vil betyde meget for hans muligheder fremover"; forklarer hun.

Det er vel ok, men hvad det skal til for?

Mor2 er mere skeptisk og henviser til de mange negative oplevelser, som hun og hendes barn havde med folkeskolen, da barnet gik i børnehaveklasse og en del af 1. klasse. "Hun synes, barnet har det rigtig godt i centerafdelingen, og det smitter af i hjemmet. En kaotisk skoledag kunne tidligere følge med barnet hjem og præge resten af dagen; det oplever de ikke mere. Hun har accepter, at barnet følger enkelte timer i hovedskolen med henblik på fuld inklusion på et tidspunkt, men hun kan ikke rigtig se meningen med det. Hun gør det klart, at det for hende er vigtigst, at barnet har det godt, så hun synes, det er noget pjat, at alt ikke bare kan fortsætte som hidtil. Hun udtaler;"Så længe han kan klare det, er det vel ok, men jeg kan ikke se hvad det skal til for, men det er jo ikke noget vi får lov til at bestemme. Altså, vi er jo blevet spurgt, men jeg ved jo alligevel ikke rigtig noget om det."Det bliver fuldt af en let hoved rysten. Morderen opfatter ikke tilbuddet om inklusion som en fordel, og hun føler ikke, hun har været med til at træffe beslutninger om barnet, men føler sig presset til at give sin accept."

Rystende rasende

"Mor3 er rygende rasende over, at det overhovedet kan komme på tale, at man vil inkludere flere børn med særlige behov i folkeskolen. Hun mener, debatten dækker over en slet skjult agenda om at udrydde specialpædagogikken og så lade elever og forældre sejle i deres egen sø i evig kamp med systemet og folkeskolen. Det er ikke aktuelt at forsøge at inkludere mor3's barn på dette tidspunkt, da han stadig har så stor behov for støtte og struktur, at man vurderer, det ikke vil kunne lade sig gøre."

Inklusionen skyldes økonomiske krav

De tre kvinder mener alle, "at inklusion fra den politiske vinkel udelukkende handler om at spare penge, selv om inklusionen ofte udlægges som et projekt med etiske begrundelser." Helt uopfordret taler de tre møder også om inklusionen som den må se ud hos andre forældre i den almindelige klasse. "Det gør de ved at henvise til de overvejelser og tanker, de selv ville gøre sig, hvis der var tale om, at inkludere et barn med særlige behov i en folkeskoleklasse, hvor deres barn gik. I hver familie er der som tidligere beskrevet søskende, der går i den lokale folkeskole.

Husk også de andre børn

De pointere alle, at det er vigtigt, at inklusionen ikke bliver for stor en belastning for klassen og de andre elever, og mor 2 og mor 3giver udtryk for at de faktisk ikke er interesserede i at flere elever inkluderes i deres børns klasser." Hvis det alligevel skulle ske, må der ekstra resurser til, siger de. Hvis inklusionsprojektet skal lykkes er det vigtigt, at lærerne har stor faglig specialpædagogisk viden. Forældresamarbejdet er også vigtigt for dem, ligesom de efterlyser større åbenhed om børnenes problemer. "Mor1:"Jeg tror, det er vigtigt, at de andre forældre ved, hvad der er svært for barnet, for så kan de måske bære over med ham."

En vigtig del af lærerarbejdet

Forældresamarbejdet er en vigtig del af lærerarbejdet, og der stilles da også krav om det i folkeskoleloven, skriver Anne Mette Kjær. Tidligere har forældrenes opgave i forhold til skolen koncentreret sig om at få børnene sendt af sted, tjekket lektier og komme til forældremøder og samtaler et par gange om året. "Nu kendetegner forældrenes rolle sig ved at være langt mere deltagende. Debat og dialog er blevet kodeordene i en ligeværdig relation mellem lærer og forældre. For at kunne opnå dette, mener jeg, der må en åbenhed til."… Langt de fleste forældre ønsker at være aktiv deltagende, men enkelte magter det ikke, og det er for mig mere vigtigt at skabe en kontakt, der giver mulighed for dialog, når problemer opstår frem for en forældreinddragelse i f. eks. lektielæsning under tvang, som måske resulterer i at forældrene trækker sig væk fra skolen. …

De tre kvinder i undersøgelsen er alle er bekymrede i større eller mindre grad. "Derfor ser jeg det som utrolig vigtig at få skabt tillid mellem mig som lærer og dem som forældre. Det vil jeg gøre ved at være meget ærlig i min kontakt med dem. Jeg tror, det er meget vigtigt, at de ved præcis, hvor de har mig, og hvad de kan forvendte af mig og vores samarbejde."

Forældre er resursepersoner

Anne Mette Kjær opfatter forældre til børn med særlige behov, som vigtige resursepersoner, som har særlig viden og et kendskab til barnet, som fagpersonen ikke har. På den anden side vil hun også gøre det klart, at der er ting, som hun som fagperson ved noget helt særligt om. "Det vil betyde, at jeg ikke altid vil være enig med dem i deres oplevelse af, hvad der er bedst for barnet, men jeg vil altid være åben for dialog og debat om det."

Det er vigtigt, understreger Anne Mette Norup Kjær, at samarbejde med forældrene ikke betyder, at man blot skal føje dem. De skal også have modspil, men på en respektfuld måde. Hvis man går på kompromis med fagligheden i situationer, "hvor andre hensyn måtte byde det", skal lærerne gøre opmærksom på det. "Det, mener jeg, vil resulterer i større respekt fra forældrene og gavne samarbejdet."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Inklusion i forældreperspektiv"