Nogle kommuner visiterer kun én gang om året, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, som ser på, hvordan kommunerne varetager ansvaret for at drive den del af specialundervisningen, som de overtog fra amterne ved kommunalreformen for to år

Når kommuner kun visiterer børn med for eksempel indlærings- eller adfærdsvanskeligheder eller fysiske handicap en gang om året, skal forældrene vente mindst et halvt år på, at barnet kan begynde i det konkrete undervisningstilbud, efter at skolen har gjort kommunen opmærksom på barnets behov.

Forældrene oplever, at den lange ventetid har negative konsekvenser for deres børns trivsel og udvikling, både fordi børnene bliver for længe i et undervisningstilbud, der passer dårligt, og fordi de i mellemtiden går glip af den tid til læring og udvikling, som det kunne få på for eksempel en specialskole.

Nogle forældre fortæller, at de har måttet tage barnet helt ud af skolen i en periode, indtil de får et specialundervisningstilbud.

Ventetiden skal minimeres

I andre kommuner er der løbende visitation, også midt i skoleåret, og her kan børnene komme hurtigt til mere egnede undervisningstilbud. Derfor peger undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, på, at kommunerne bør minimere ventetiden af hensyn til barnets trivsel.

En specialskoleleder fra undersøgelsen af kommunernes visitationsproces efter kommunalreformen siger:

"Vi visiterer til vores skole en gang om måneden, og det er vi nødt til med disse børn, der kan være enten indadvendte eller vrede - børnene bliver slet ikke til at styre i normalundervisningen. Børnene skal ind så hurtigt, de har behov for det".

Det er overraskende, at nogle kommuner nærmest har overtaget årshjulet fra amternes tid, når det kan gøres anderledes, mener evalueringskonsulent Vicki Facius fra Eva

"Løbende visitation er ikke nem at håndtere, men hvis man kun kan komme i specialundervisning, hver gang der har været en sommerferie, giver det i sig selv ventetid. Den minimeres, når man kan skifte skole midt i et skoleår", siger Vicki Facius, der er projektleder på undersøgelsen.

Forældre er glade for lærerne

41 procent af forældrene i undersøgelsen peger på, at de synes, det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud. Blandt dem har flertallet både oplevet ventetid på skolen, hos PPR og på at få stillet en diagnose.

"Man skal se det som en proces, der begynder i skolen. For at fremme inklusion er der fokus på først at rådgive lærerne om, hvad de kan gøre i undervisningen, så de kan beholde barnet i klassen. Men når det så alligevel ender med en specialtilbud, opfatter forældrene det som ventetid", siger Vicki Facius.

Til gengæld er langt størstedelen glade for det undervisningstilbud er glade for det har fået. Her peger forældrene på, at det er ekstra vigtigt, at lærerne har et godt kendskab til børnenes særlige behov, fordi disse særlige behov ofte kræver særlig støtte, og det falder godt i tråd med den undersøgelse af almen specialundervisning, som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udgav tidligere på året. Den viste også, at det er afgørende, at lærerne kender til specialpædagogik.

Som en forælder siger i undersøgelsen fra Eva:

"Når nu resurserne er så begrænsede, som de er for mit barn, så er det dobbelt så vigtig, at hendes resurser bliver udnyttet. Det er den faglighed, lærerne har, de er meget opmærksomme på barnet. De prøver nye måder til glæde for børnene".

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen fra Eva bygger på flere dokumentationskilder, der tilsammen tegner et samlet portræt af kommunernes visitationsproces efter kommunalreformen.

Det drejer sig om en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt psykologer på Padagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn, der modtager specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden og casestudier i seks kommuner. Her har Eva interviewet forældre, kommunale ledere, PPR-ledere, PPR-psykologer og skoleledere fra henholdsvis folkeskoler og specialskoler.