Forældre: KL og Finansministeren i færd med at ødelægge folkeskolen

Finansministeriet og kommunerne har nemlig været fælles om at udarbejde rapporten "Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi frem mod 2010".

"Hvis KL og finansministeren får magt, som de har agt, så er det slut med en fælles folkeskole i Danmark. Så får vi 275 folkeskoler - én i hver kommune. Danmark har i forvejen ét af verdens mest decentraliserede skolesystemer. Mærkeligt nok er der ingen, der har spurgt, om de noget middelmådige resultater i internationale sammenligninger mon kunne skyldes, at kommunerne har fået alt for stor frihed til at gøre med skolevæsenet, som de har lyst", siger Skole og Samfund i et baggrundspapir om rapporten. Der er ikke noget galt i, at kommuner og regering forhandler om, hvordan udgifterne kan holdes i ave: "Men når man i disse forhandlinger begynder at drøfte fundamentale ændringer i den måde, folkeskolen er indrettet på, så må vi som forældre og borgere sige stop. Folkeskolens fremtid er for vigtig til, at vi tør overlade den til regnedrengene!".

Finansministeriet og KL er tilsyneladende enige om, at folkeskoleloven, der som bekendt er blevet til i et bredt politisk forlig, rummer hindringer for de ændringer, de ønsker. De vil opbløde reglerne om én skole-én skoleleder og én skole-én skolebestyrelse, og de vil erstatte reglerne om skoledistriktsinddeling og høring af de berørte borgere ved ændring af distrikterne med krav om, at hver enkelt kommune lægger en lokal politik for skoledistrikter. Reglerne om opdeling af eleverne på klassetrin efter alder skal blødes op , og det samme skal kravet om et minimumstimetal pr. dag og uge.

"Man vil med andre ord overlade det fuldstændig til kommunerne, om eleverne skal have fem eller 45 timer om ugen i skolerne", vurderer Skole og Samfund og frygter, at eleverne i fattige kommuner vil få langt mindre undervisning end dem, der vokser op i en velbeslået kommune.