Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forældre flytter børn fra omstridt 4. klasse

Tre forældrepar har meldt deres børn ud af 4. b på Korup Skole. Klassen har gennem længere tid haft problemer med en urolig dreng. Skoleinspektør og skolechef er uenige med forældrene, og mener det går den rigtige vej for klassen.

Jakob Rom Johansen
Start debatten
9. juni 2005, kl. 12:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tidligere på året holdt forældrene deres børn hjemme fra skole i protest mod drengen, der ifølge forældrene er truende og voldelig over for klassekammeraterne. Nu har tre forældrepar gjort alvor af deres trusler, og flytter fra næste skoleår deres børn på andre skoler. Ifølge forældretalsmand Allan Jensen overvejer tre andre forældrepar at gøre det samme.

Elever hjemmeundervises igen på grund af urolig dreng

Påny forældre-protest mod urolig dreng

Allan Jensens egen datter er en af dem, som skifter til en nærliggende folkeskole.

"Det er meget ærgerligt, at hun skal flyttes fra nærmiljøet, men vi kan ikke blive ved med at sige til hende, at det bliver bedre. Derfor måtte vi træffe en afgørelse, og hun har også selv udtrykt ønske om at skifte skole", siger han til Fyens Stiftstidende.

I april indgik forældrene en aftale med Skoleafdelingen om møder mellem skolen og forældrene hver 14. dag, samt ekstra støtte til klassen. Samtidig er to lærere flyttet fra klassen, men det er ifølge skoleinspektør Kurt Schandorph almindelig praksis på skolen. Han mener desuden det går bedre i den omstridte klasse.

"Det er kedeligt, at nogle forældre melder deres børn ud, for klassen fungerer faktisk vældigt godt, hvis den får lov til at være i fred", siger Kurt Schandorff til avisen.

Skolechef i Odense Kommune Jørgen Schaldemose beklager, at tre forældrepar trækker deres børn ud.

"Jeg har været med til mange møder om klassen, og det indtryk jeg har fået er, at det går bedre i klassen, og at det faktisk også er holdningen blandt flertallet af forældrene. De er selvfølgelig bekymrede over den uro, der har været omkring klassen, men ønsker nu arbejdsro. Det er selvfølgelig ærgerligt, at nogle vælger at føre kampen videre og tage deres børn ud", siger Jørgen Schaldemose til folkeskolen.dk

"Vurderingen er, at den rigtige placering af den pågældende elev er i en normalklasse med støtte. Det er også den løsning, der ser ud til at fungere, og meldingen er, at det går bedre. Der er ikke noget belæg for at fjerne den dreng fra klassen", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forældre flytter børn fra omstridt 4. klasse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS