Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forældre efterspørger investeringer i deres barns skole

Forældre til børn i folkeskolen mener, at der er behov for at investere i deres barns skole, viser en ny undersøgelse lavet for Danmarks Lærerforening.

Barn, der begynder i skole.

Flere kommunerne vil ikke længere lade kommende skolebørn begynde på forårs-SFO.

Foto: iStock djedzura
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
12 kommentarer
12. august 2023, kl. 09:41
12 kommentarer

8 ud af 10 forældre til børn i folkeskolen mener, at der er behov for at investere i deres barns skole.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget for Danmarks Lærerforening blandt forældre med børn i folkeskolen.

Spørger man forældrene, er de største udfordringer støj og uro i klassen, mange vikartimer og manglende hjælp og støtte til elever med særlige behov.

Læs også

Lockout 10 år

Danskerne 10 år efter lærerlockout: Folkeskolen er blevet dårligere og lærerjobbet mindre attraktivt

Danmarks Lærerforening har også spurgt lærerne til, hvad der udfordrer mest i folkeskolen.

Lærerne svarer, at det særligt er manglende tid, både til eleverne, klassen og den gode undervisning, samt børnenes trivsel, der vækker bekymring.

Ifølge formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen viser forældrene og lærernes bekymringer, at der er behov for at sætte ind på andre måder, end man gør i dag.

"Der er behov for investeringer, der kan styrke fællesskabet og den gode undervisning. Politikerne har mange gode ambitioner om en bedre og mere varieret folkeskole, men det fører ingen vegne, hvis ressourcerne ikke følger med", siger lærerformanden i en pressemeddelelse.

Hos forældrene mener formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg også, at der er behov for investeringer.

"I alt for mange kommuner er det lige nu skolerne, der står for skud. Der skal spares, og det går ud over børnene. Vi taler om alt fra lejrture til læseindsatser, der bliver sparet væk. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis man vil sikre børnenes trivsel og styrke fællesskaberne", siger han i samme pressemeddelelse.

12 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forældre efterspørger investeringer i deres barns skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS