"Det er en overraskende udvikling, som er blevet værre og værre i de seneste tre-fire år. Det burde være unødvendigt, men kommunerne er blevet mere tilbøjelige til at give afslag", siger klagenævnets formand, Morten Carlsson, der også er formand for autismeforeningen, til Morgenavisen Jyllands-Posten,
Formanden for ADHD-foreningen, Anne Worning, bekræfter tendensen og kalder det amerikanske tilstande.
Svært for skolelederen at prioritere
Ifølge vejledningen om specialundervisning må kommunerne ikke afvise at give specialundervisning, fordi den ikke har råd. Men kommunerne er økonomisk trængte.
"Som skoleleder sidder man med en benhård prioritering: Hvis jeg skal give Peter i 7. A tre specialundervisningstimer, bliver jeg nødt til at fjerne en dansktime om ugen for hele 3. C. Den prioritering bliver endnu barskere at tage, når forældre så møder op og kræver et bedre tilbud om specialundervisning til deres barn, end de først havde fået tilbudt - specielt når de er begyndt at tage en advokat med til mødet på skolen", siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.
Formanden for kommunernes børne- og kulturudvalg, SF'eren Jane Findahl, afviser over for Jyllands-Posten, at kommunerne er blevet mere påholdende.
Forældre bruger advokater til at skaffe deres børn specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.