Forældre betaler de festlige aktiviteter

Hvad gør man, hvis skolen ikke lige har budgetteret med et motionsløb eller ekstra sminke til en skoleteaterforestilling? På stadig flere skoler er svaret en forældredrevet støtteforening, som på frivillig basis spæder i skolens slunkne pengekasse, når der er brug for noget ekstra til hverdag og fest. Det er en god idé, mener både en forældrestøtteforening, DLF og Skole og Forældre, så længe, foreningerne ikke indgår i skolens drift.

Ingen tvang Forældrerepræsentant Susanne Østergaard Christensen fra Øster Farimagsgades Skole er ansvarlig for en forældrestøtteforening. Forening er måske så meget sagt, for på Øster Farimagsgades Skole ved man ikke, hvem medlemmerne er. Foreningen registrerer nemlig ikke, hvilke forældre der støtter. Det er helt bevidst, fortæller Susanne Østergaard Christensen.

"Vi registrerer ikke de andre støttende forældres navne, for det foregår på helt frivillig basis. På den måde er man sådan set medlem, når man er med til at støtte, men vi har ingen oversigt over, hvem der er med", forklarer forældrerepræsentanten.

Skal gå til noget særligt De penge, det måtte lykkes foreningen at indsamle i løbet af året, bliver ikke brugt på nye matematikbøger eller iPads til eleverne. Ifølge Susanne Østergaard Christensen er foreningens mål at hjælpe til der, hvor der opstår et ekstra behov for ting, som ikke er undervisningsrelaterede.

"Formålet er at kunne støtte op om nogle af de sociale tiltag og samtidig gøre tingene lidt festligere. Det kan for eksempel være et juletræ til skolegården eller særlige rekvisitter til skolens årlige julemusical. Det er kun ting, som skolen ikke har budgetteret med", siger Susanne Østergaard Christensen.

Aktiv indsamling Det er ikke kun ved foreningens årlige indsamling, at forældrene har mulighed for at skæppe i bøssen. På Øster Farimagsgades Skole arrangerer foreningen for eksempel en årlig sommerfest, som de enten taber eller vinder bidragspenge på, alt efter om festen klinger af med over- eller underskud. Pengene er på den vis fælles, og det rækker også ind i foreningens politik.

"Vi har en regel om, at man ikke kan oprette støtteordninger til ting, som kun rammer en enkelt klasse", forklarer forældrerepræsentanten.

Lærerforening med skepsis I DLF valgte man sidste år at indlede en undersøgelse, der havde til formål at afdække fænomenets omfang. Resultatetet af den ligger klar til april. Formand for Danmarks Lærerforenings organisations- og arbejdsmiljøudvalg Per Sand Pedersen indrømmer dog gerne allerede nu, at fagforeningen ikke altid ser med de mildeste øjne på støtteforeningerne.

"Vi synes grundlæggende, at det er dejligt med opbakning fra forældrene. Samtidig er vi skeptiske, for der findes jo både skoler, hvor forældrene har nemt ved at finde støttepenge, og skoler, hvor forældrene har lidt sværere ved det. Det risikerer at ende i en privatskolelignende ordning med brugerbetaling, og det er ikke meningen med folkeskolen. Den skal være et kommunalt tilbud for alle", siger Per Sand Pedersen.

Forældreorganisation er varsom Hos den danske forældresammenslutning Skole og Forældre er man umiddelbart positive over for de initiativer, de danske støtteforeninger sætter i gang. Dog påpeger formand Benedikte Ask Skotte, at de bliver nødt til at tage sig nogle forbehold for ikke at blive en del af skolens regnskab.

"Nogle af de ting, der i dag bliver sparet væk, betyder rigtig meget som for eksempel lejrskoler. Men kommunerne må ikke læne sig tilbage og lade forældrene klare udgifterne. Det er stadig kommunernes ansvar at sørge for, at der er midler at drive skolen for. Til gengæld synes vi, at det er godt, hvis forældrene har lyst til at bidrage med midler, der kan gå til ekstra goder for eleverne", siger formand Benedikte Ask Skotte.