"Vi lever i et foreningssamfund, og mange forældre er engagerede i mange andre sammenhænge. Når de så oplever, at folkeskolen er i god gænge, og at det vist går fint henne i skolen, hvor kompetente folk gør et godt arbejde, synes de måske ikke, der er grund til at komme til et valgmøde", siger Poul Grosen Rasmussen til Århus Stiftstidende.
Avisen har gjort fremmødet op på de 18 skoler, der havde valgmøde mandag aften. Færrest dukkede der op på Vorrevangskolen, hvor der kun mødte fire forældre ud af 712. Det svarer til 0,6 procent af forældrene og var ikke nok til, at skolen kunne få valgt en bestyrelse. Nu vil skolen skrive ud til forældrene og opfordre dem til at stille op eller anbefale naboen.
"Flere forældre har beklaget sig over, at valgperioden er fire år. De mener, det er længe at binde sig", siger viceskoleinspektør Inger Skyum til avisen.
Forud for valgmøderne har Århus Kommune arbejdet målrettet på at få flere tosprogede forældre til at deltage. På Nordgårdsskolen i Gjellerup er 97 procent af eleverne tosprogede, og her kom der ni forældre ud af 580.
Det lyder ikke af mange, men det er rent faktisk en fremgang på 200 procent i forhold til for fire år siden. I de senere år har formanden været den eneste, som er mødt til møderne, men nu får Nordgårdsskolen en bestyrelse med fædre, der repræsenterer de danske, arabiske, tyrkiske og somaliske børn.
Opgørelsen over fremmødet viser, at de små skoler i landområderne trækker flest forældre til. På Elev Skole med elever op til 5. klasse mødte hver femte forældre. På Lisbjerg Skole, der går til 7. klasse, deltog 8,5 procent af forældrene, og på Virupskolen valgte 6,9 procent af forældrene at deltage i opstillingsmødet.
Forældre bakker skolen op ved at blive hjemme
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.