En reduktion af 2012-budgettet vil være katastrofalt for synscentret og dets brugere, mener Claus Sørensen, der er formand for Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede, LFBS.
"Vi arbejder for, at de 2.000 børn og unge i synsregistret bliver inkluderet i samfundet fra vugge til grav - også i den kommunale børnehave og folkeskole. Men kommunerne får aldrig opbygget en lokal eller regional kompetence, der kan matche tilbuddene fra det nationale videnscenter i Kalundborg", siger Claus Sørensen.
Børnene har brug for at lære bestemte færdigheder
Synscentret drives af Region Sjælland, men kommunerne holder i stadig højere grad børnene hjemme i egne tilbud.
"Hele grundholdningen er, at børnene skal inkluderes i nærområdet. Men de har brug for nogle færdigheder for at kunne klare sig, som de kun kan få gennem et længere ophold på Synscenter Refsnæs. Det drejer sig først og fremmest om punktskrift, men også om at lære at bruge en computer som hjælpeværktøj og at lære at tage tog og bus", siger Claus Sørensen.
Der er cirka 125 blinde og svagsynede pr. årgang, så nogle kommuner møder måske kun et nyt synshandicappet barn hvert andet-tredje år. Mange har yderligere handicap, som også stiller krav til ekspertisen.
"For at spare penge opfinder kommunerne selv nogle tilbud. De tror, de kan gøre det lige så godt, men bare billigere end Refsnæs. Det er ikke rigtigt for at sige det pænt. At lære en blind at bruge en computer, er ikke noget, en almindelig folkeskolelærer bare gør. Men det tager kommunerne for givet", siger formanden for LFBS.
Politikerne må finde 20 millioner på finansloven
I et brev opfordrer Claus Sørensen politikerne i Region Sjælland til at gå til såvel undervisnings- som socialminister for at få løst synscentrets finansielle problemer i 2012.
"Uden kunder får det nationale center et hul i budgettet, men vi kan ikke undvære dets kompetencer, så her og nu ønsker vi, at man under forhandlingerne om en ny finanslov finder de 20 millioner kroner, som Region Sjælland må skære synscentret ned med. Pengene skal findes, inden centret bliver nødt til at fyre personale. Kommer de først om to år, er det for sent, for så er personalet ikke længere på institutionen", siger Claus Sørensen.
Når hullet er lukket, må politikerne finde ud af, hvad der skal til for at sikre centret på den lange bane.
"Nedskæringerne er en konsekvens af en fejlkonstruktion i Strukturreformen, som betød, at kommunerne overtog ansvaret og betalingen af tilbud til for eksempel synshandicappede børn. Nu har vi kørt i fem år med den model, og der er nogle åbenlyse mangler. Loven bør ændres, så handicappede børn og unges problemer ikke udelukkende bliver et problem for en tilfældig kommune uden kompetencer på dette specifikke område", siger formanden.
Måske bør region og stat være med til at betale
Ifølge Sjællandske deler Kirsten Devantier (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Sjælland, Claus Sørensens bekymring. Hun vil derfor rejse sagen på et møde i psykiatriudvalget, ligesom regionens forretningsudvalg vil rejse sagen over for socialminister Karen Hækkerup (S).
"Hele handicapområdet og alle de andre højt specialiserede tilbud er kommet i problemer på grund af økonomien ude i kommunerne. Og måske skal man til at kigge på, om ikke staten og regionerne fremover skal med ind at finansiere specialområdet for at sikre, at de her tilbud ikke forsvinder helt", siger Kirsten Deventier til avisen.
Forældre advarer mod nedskæringer på landsdækkende synscenter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.