Der er absolut god grund til at føre retssager om arbejdsulykker. Området ligger nemlig i en grå zone, og kun ved at føre sager kan man få myndighederne til at være mindre restriktive i deres forståelse af, hvad en arbejdsulykke er.
Det siger advokat Søren Kjær Jensen, der har ført en række arbejdsskadesager for Dansk Lærerforening.
- Definitionen af en ulykke vil aldrig kunne rumme alt det, der sker på en arbejdsplads. Man kan få en diskusprolaps, der under alle omstændigheder ville være opstået, ved at løfte en kaffekop på lærerværelset, og det vil aldrig blive regnet for en arbejdsskade. Men myndighederne er alt for restriktive. De fortolker definitionen på en måde, der er meget kritisabel. Myndighederne går ind og vurderer, hvad man som lærer bør regne med at kunne komme ud for. For eksempel siger de, at hvis du har med mongolbørn at gøre, så må du regne med, at de pludselig kan finde på at løbe ud på en vej. Hvis du i den situation pådrager dig en ryglidelse, fordi du holder dem i hånden, så er det ikke en arbejdsskade. Den slags bør anerkendes som en arbejdsskade. Når man ikke kan vide, hvordan og på hvilken måde noget kan ske, bør der være tale om en ulykke. Sådan vurderede man også tidligere. Man mente for eksempel, at skader sket ved løft af levende dyr, der var uregerlige, burde anerkendes som arbejdsskader, men nu er man mere restriktiv. Det bør ændres, siger Dansk Lærerforenings advokat.
jk
For svært at få anerkendt skader
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.