For første gang siden 2009 er antallet af elever i hver klasse faldet en smule i folkeskolen. Det viser Danmarks Statistisk nye opgørelse over klassekvotienten i de danske folkeskoler og friskoler. I gennemsnit gik der 0,1 elev mindre i hver folkeskoleklasse fra oktober 2017 til oktober 2018, mens friskolernes klassekvotient ikke har ændret sig.
Ny forskning i klassestørrelser siger ikke noget om danske forhold
Men de danske lærere har stadig flere elever i klassen end for ti år siden. I 2009 var der gennemsnitligt 20,1 elev i hver folkeskoleklasse, mens kvotienten i 2018 var 21,5. I samme periode er friskolernes klassekvotient steget fra 17,3 til 18,9.
Fire kommuner har en lavere klassekvotient
I 91 kommuner er klassekvotienten steget de seneste ti år. Derudover har klassekvotienten ikke ændret sig i Halsnæs, Køge og Kalundborg kommuner, mens kvotienten er faldet i Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Bornholm og Furesø.
Ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kan kommunerne hente markante økonomiske gevinster, når de opretter større klasser:
"Hvis en kommune formår at hæve klassekvotienten med to elever, betyder det en kommunal besparelse på et sted omkring otte procent af det samlede skolebudget. Fidusen er, at jo flere elever du propper ind i hver klasse, desto færre klasser er der behov for at oprette", siger han til fagbladet Folkeskolen.
"Som tommelfingerregel koster en klasse kommunen omkring en million kroner om året i hvert af de ti år fra børnehaveklassen til 9. klasse. Med andre ord kan en kommune samlet spare omkring ti millioner ved at undgå at oprette en ekstra klasse", forklarer han.
Forstå de kommunale sparetricks
Mens Rødovre Kommune har den højeste klassekvotient på 23,4 elever per klasse, ligger Fanø i bunden med en klassekvotient på 17,6.
For første gang siden 2009: Klassekvotienten er faldet en smule
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.