For 50 år sidenFor 25 år siden

Første modtagercentral for skoleradioudsendelser

Efter at båndoptageren er kommet frem og blevet et stykke nyttigt undervisningsmateriel i skolerne, har man diskuteret mulighederne for at optage skoleradioudsendelserne på bånd. Enkelte skoler har praktiseret det. Men man er også blevet klar over, at en sådan individuel optagelse skole for skole i virkeligheden betød et spild af tid og kræfter. Optagelserne måtte kunne centraliseres, og da Statsradiofonien afviste opgaven for sit vedkommende, kom man ind på tanken at oprette modtagercentraler for større områder.

Gentofte Skolevæsen har oprettet den første central af denne art her i landet. På Gentofte Skole fandt man et par kælderlokaler, der egnede sig til formålet, og indrettede her et optagerrum med hele det fornødne tekniske apparatur og samtidig et studie, der kan benyttes, når skolevæsenet ønsker at foretage egne lokale optagelser til brug ved særlige begivenheder.

Kommunelærer Niels-Jørgen Kaiser og kontorassistent Per Krogh forestår optagelserne og distribueringen af båndene.

Folkeskolen nummer 37

September 1954

Særligt statstilskud til Ishøj

Ishøj Kommune har i det kommende år behov for et særligt statstilskud på mellem tre og fire millioner kroner til undervisning af fremmedarbejderbørn.

»Hvis der ikke bliver givet et sådant tilskud til Ishøj og andre kommuner med fremmedarbejderbørn, så bliver konsekvensen, at der bliver færre penge til rådighed for undervisning af danske børn end i de kommuner, som ikke har nogen fremmedarbejderbørn«, siger borgmester Per Madsen (Socialdemokratiet).

Borgmesteren har netop drøftet spørgsmålet med indenrigsminister Knud Enggaard, der sidst i september vil tage stilling til, om der kan bevilges ekstra penge til de særligt vanskeligt stillede kommuner.

Ishøj er den kommune i landet, der har flest fremmedarbejdere. De udgør ti procent af kommunens befolkning. Kommunen har beregnet, at der er behov for et ekstra statstilskud til undervisning på mellem 8.000 og 9.000 kroner per fremmedarbejderbarn, og det vil i alt beløbe sig til mellem tre og fire millioner kroner.

Folkeskolen nummer 39

September 1979