For 50 år siden

Så kom retskrivningsordbogen

I over syv år har man ventet på den ministerielle retskrivningsordbog, og i overværelse af en fyldig repræsentation for Undervisningsministeriet, fag- og dagspressen og andre interesserede blev den præsenteret ved en reception hos Gyldendal.

Dansk Sprognævns formand, professor Peter Skautrup, takkede blandt andre undervisningsminister Julius Bomholt for nedsættelsen af Dansk Sprognævn.

Redaktør Jørgen Glahder gav nogle rids af ordbogens tilblivelseshistorie. Efter Hartvig Frischs reform i 1948 fik man et retskrivningsudvalg med tre tilhængere og to modstandere af reformen. Resultatet havde været fire-fem års diskussion og skænderier. Derefter havde undervisningsminister Julius Bomholt sat fart i arbejdet. Med retskrivningsordbogen var Hartvig Frischs reform for alvor ført ud i livet. Navneordene undtagen egennavne stavedes med lille, men en del var overladt til det frie skøn. Kunne - skulle - ville havde vakt mange betænkeligheder, men skolens folk var tilfredse. Det nordiske å skulle hjælpe til at bevare sprogenheden i Norden så langt som muligt, men å'ets placering i alfabetet havde medført en mængde indgreb i manuskriptet undervejs i arbejdet.

Til sidst fastslog redaktøren, at den nye retskrivning gjaldt i skolerne, på seminarierne og i hele statsadministrationen. Kommunerne var fulgt efter. Alle ønskede at skrive så korrekt som muligt.

Folkeskolen, nummer 50-51, december 1955