OECD's uddannelsesdirektør besøgte torsdag Læringshuset i Høje-Taastrup Kommune. Her talte han varmt for projektbaseret læring, gode lærer/elev-relationer og mindre varmt for lange skoledage.

Pisa-direktør på dansk flagskibsskole: Projektdidaktik kræver gode lærer/elev-relationer

Høje-Taastrup Kommunes flagskibsskole havde torsdag fint besøg af Andreas Schleicher, som er uddannelsesdirektør i OECD og dermed øverste ansvarlige for blandt andet Pisa-målingerne. Han roste skolens projektdidaktik, som passer ind i OECD's vision for fremtidens læring.

Publiceret Senest opdateret

”Industrialiseringens måde at lære på er faktisk en undtagelse i historien” sagde uddannelsesdirektør Andreas Schleicher, da han besøgte skolen Læringshuset i Hedehusene, hvor man arbejder på at undervise med autentiske, innovative projekter i alle lektioner i alle fag på alle klassetrin. Med andre ord prøver man her at undervise på en anden måde end industrisamfundets skole, og det har altså påkaldt sig opmærksomhed fra høje steder i den internationale uddannelsesverden.

”Industriens skole, hvor lærerne står ved tavlen og fylder viden ind i hovedet på eleverne, ødelægger deres kreativitet. Vi ser i målinger fra hele verden, at 15-årige er mindre kreative i deres problemløsning end 10-årige”, fremhævede Andreas Schleicher. ”Selv i Finland, som ellers klarer sig godt i vores målinger, sker det. Det sker i mindre grad dér end i andre lande, med det sker også dér. Der er noget fundamentalt i vejen med den måde, vores uddannelsessystem fungerer på, når det gør eleverne mindre kreative”.

Projektpædagogik - hyldet og omdiskuteret

I Høje-Taastrup Kommune har den projektbaserede undervisning, som alle kommunens skoler skal praktisere, ellers været udsat for en del kritik. Den lokale lærerkreds har meldt om medarbejderflugt, og ved sidste års kommunalvalg stillede Liberal Alliances kandidat op med et løfte om at stoppe projekt Fremtidens skole, hvis han fik muligheden. Han blev dog ikke valgt ind. En del af kritikken har været, at projektbaseret undervisning kan være en uhensigtsmæssig didaktik for især elever fra uddannelsesfremmede hjem. Alligevel er det en undervisningsform, OECD ser som en væsentlig brik i fremtidens uddannelse, og Andreas Schleicher mener, at kritikken er delvist forfejlet.

”Det står klart, at projektbaseret læring ikke yder alle elever retfærdighed”, siger han som svar på kritikken. ”Det så vi tydeligt under pandemien, hvor mange elever havde det svært med hjemmeundervisningen. De elever, der klarede det bedst, var de elever, som evnede at planlægge opgaver og styre deres tid. Det er det, skolevæsenet skal lære eleverne at gøre, så kan de få det fulde udbytte af at arbejde projektorienteret”.

Den altafgørende lærer/elev-relation

Fakta: OECD's læringskompas

OECD har udviklet rammeværket ”the future of education and skills: OECD education 2030”, med det mål, at hjælpe OECD-landene med at geare deres uddannelsessystemer til fremtiden. OECD har identificeret syv elementer, der, efter organisationen mening, tilsammen sætter elever i stand til at tage aktiv del i samfundet og præge fremtiden.

Se mere her.

Andreas Schleicher lagde desuden stor vægt på, at relationen mellem lærer og elev skal være god, for at eleverne kan trives med den projektorienterede arbejdsform.

”Læreren skal kende sine elever så godt, at hun ved, hvad de interesserer sig for, og hvilke projekter de vil kunne engagere sig i”, sagde han.

”Når det lykkes, lærer eleverne helt af sig selv og er ikke til at drive væk fra projektet, heller ikke selv om de har fri. Men det er så afhængigt af den gode lærer/elev-relation, om det lykkes. Vi kan se i vores undersøgelser, at den bedste indikator for, hvor godt eleven klarer sig, er lærer/elev-relationen”.

OECD siger nej til lange skoledage

Undervisningstiden er til gengæld ikke en faktor, Andreas Schleicher har alverdens fidus til, hvilket han før har givet udtryk for.

”Vi kan se, at hvis et land øger undervisningstiden, så lærer eleverne mere end de gjorde før”, siger han. ”Det er bare tvivlsomt om det er bedste brug af ressourcerne. Eleverne i Estland, som klarer sin ret godt i vores undersøgelser, har relativt set ret få undervisningstimer. Jeg tror, vi skal blive bedre til at tænke på læring på nogle nye måder, for vi lærer hele tiden, også i vores fritid, ja, selv når vi sover. Den skarpe opdeling mellem skole og fritid og tanken om, at mere undervisning er den bedste vej til mere læring er et levn fra industriens tidsalder".