Folkeskolens 
rolle til debat i DLF

Ane Søegaards ønske fik støtte fra Birgitte Baktoft. Hun har undret sig over, at Folkeskolen har bragt overskrifter, der er gået imod DLF's værdisæt.

»Det kan ikke passe, at vi skal betale penge til noget, der promoverer en tankegang, som er imod DLF's strategi og politik«, sagde hun.

DLF-formand Anders Bondo Christensen ønskede dog at fastholde den nuværende redaktionelle linje og understregede, at der ligger en klar politisk beslutning bag Folkeskolens redaktionelle frihed, som han synes er »fornuftig«.

Folkeskolen er ikke et menighedsblad

Jan Trojaborg - og med ham de øvrige, som ytrede sig i debatten - ser det som et vilkår, at medlemmerne kan have interesse i at læse om forhold, der ikke nødvendigvis er i tråd med DLF's mål.

»Folkeskolen er DLF's blad, men det er ikke et menighedsblad. Så det handler ikke nødvendigvis om, hvad hovedstyrelsen og formanden mener. Bladet beskriver de forhold, medlemmerne skal arbejde under, og de ting, som interesserer læserne«, sagde Jan Trojaborg.

»Det handler om troværdighed og uafhængighed. Ikke total uafhængighed, men inden for nogle overordnede rammer«.

Konklusionen blev, at bladet skal diskuteres på en temadebat senere sammen med DLF's generelle kommunikation.

Bedre annoncesalg end forventet

Økonomien for Folkeskolen var også på dagsordenen. Markedet for stillingsannoncer har generelt været stærkt nedadgående i de seneste år, hvilket også har ramt Folkeskolen. Til gengæld har Folkeskolen formået at bevare godt 80 procent af indtægterne fra forretningsannoncer, selvom bladet nu kun udkommer hver fjortende dag.

Samtidig har overgangen til 14-dages-blad betydet et fald i udgifter til trykkeri og porto. I år forventes Folkeskolen at koste DLF godt 14 millioner kroner, godt 153 kroner per medlem om året.