Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Folkeskolen skal med i kampagner mod søde drikke

Det er i folkeskolen, der skal ske noget, hvis kampagner for et mindre forbrug af søde drikke blandt børn og unge skal have ordentlig effekt. Sådan lyder meldingen fra Susanne Dunch, ernærings- og husholdningsøkonom i Fødevarestyrelsen.

Lærerne skal hjælpe børn til højst at drikke en halv liter sodavand om ugen.

Foto: iStock
Jan Kaare
Start debatten
11. februar 2010, kl. 07:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi er godt tilfreds med det kendskab, som børn og unge har til vores anbefalinger som følge af vores indsats i 2009, men det er ikke det samme som handling. Skal fremtidige kampagner virke, bør de have fokus på sundhedsprofessionelle og voksne, som er i kontakt med børnene. Det vil først og fremmest sige lærerne i folkeskolen", siger Susanne Dunch.

En kendskabs- og holdningsundersøgelse, som Fødevarestyrelsen har fået foretaget, viser at 27 pct. af forældrene kender anbefalingen om, at børn og unge skal drikke mindre sødt og konkret maksimum en halv liter om ugen for de 7 til 14 åriges vedkommende. Det samme gælder 45 pct. af børnene i aldersgruppen.

Det er fint, men det er tvivlsomt, om det har haft en effekt på forbruget.

Langsigtet indsats

"Der sælges flere light-produkter i dag end tidligere, fordi der gennem flere år har været fokus på, at vi får for meget sukker. På den måde er der sket et skifte med en vis sundhedsmæssig betydning. Den seneste kostundersøgelse viser desuden, at børn er begyndt at drikke mere vand, men jeg kender ikke tal, der dokumenterer, at børns forbrug af sodavand og søde drikke samlet set er faldet væsentligt", siger ernærings- og husholdningsøkonomen.

Det kræver en langsigtet og vedvarende indsats , hvis børn og unges drikkevaner for alvor skal ændres.

"Vores undersøgelser har vist, at det ofte er voksne, der sætter de søde drikke på bordet, mens børnene forholdsvis sjældent køber dem selv. Da drikke- og kostvaner grundlægges tidligt, er det også vigtigt at få fat på forældrene", siger hun.

Kampagnen Skwulp, der er en del af Fødevarestyrelsens fremstød "Max en halv liter sodavand eller saft om ugen", har primært været rettet mod unge, men Fødevarestyrelsen har

fundet ud af, at det er en meget svær målgruppe.

"Det er vanskeligt at nå unge, der er på vej ind i teenageårene, Derfor er vi nået frem til, at det primært er gennem skolerne, at vi skal påvirke børn og unge."

Hvorfor ikke via deres forældre?

Vi har begrænsede midler, derfor kan det blive svært at nå ud til alle relevante målgrupper, som forældrene. I det omfang denne type kampagner bliver prioriteret fremover, vil vi formentlig rette dem mod skolerne", siger Susanne Dunch.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolen skal med i kampagner mod søde drikke

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS