"Det er en meget naturlig overvejelse forældrene gør sig omkring skolestart, om hvorvidt man skal tage distriktsskolen, eller om man skal tage noget andet. Men når det så er sagt, er det forholdsvis få, der tager det næste skridt og melder deres barn ind i privatskole. Det er trods alt 88 procent, der bruger den kommunale folkeskole", siger formand for KLs Børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl (V)
En undersøgelse Gallup har lavet for Ugebrevet A4 viser, at 39 procent af forældrene med børn i folkeskolen overvejer eller har overvejet et skifte til privatskoler. Det er især veluddannede forældre, der ønsker fokus på dygtige elever, som tvivler på folkeskolen. Andre presse ud på grund af stærk koncentration af sprogligt svage indvandrerbørn på den lokale skole. Og det mener Bjørn Dahl er et problem.
"Vi har distriktsskoler, hvor man kan se, at når der er en vis procentdel af børn med anden etnisk baggrund, så begynder nogle af de resursestærke forældre at trække deres børn ud. Det er en ond spiral, for for hvert resursestærkt barn, der trækkes ud forstærkes problematikken", siger Bjørn Dahl.
Han mener det er meget vigtigt at få en debat om, hvad man skal gøre for at holde på de resursestærke elever, men vil ikke give sit endelig bud på en løsning.
"Jeg mener ikke man kan klaske en model ned, og sige at det er den rigtige. Nogle steder skal man måske gøre som i Albertslund og fordele de tosprogede, og andre steder er det sikkert bedst at gøre som i Århus og give ekstra resurser til de skoler, der har en stor andel af etniske minoriteter. Andre igen noget helt tredje", siger han.
Folkeskolen skal holde på resursestærke elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.