Debat

U67/65 igen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Anni Herfort. Jeg synes ikke, det er et tilfredsstillende svar, jeg har fået på mit spørgsmål om, hvad der sker med U67/65-tillægget, når man er førtidspensionist, der er tilkendt kvalificeret sygepension, og man fylder 60 år efter den 1. juli 1999.

De beløb, Anni Herfort nævner, der er indgået en overgangsordning for, er de offentlige ydelser, nemlig invaliditetsydelsen og pensionstillægget.

Helt konkret: er man enlig og opfylder ovenstående betingelser, får man nu for eksempel:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Tjenestemandspension 153.862 kr.

U67/65-tillæg 33.426 kr.

Offentlig førtidspension 49.560 kr.

Invaliditetsydelse 24.108 kr.

Pensionstillæg 7.560 kr.

Når man bliver 65 år, erstattes den offentlige førtidspension af folkepensionen (samme beløb), og U67/65-tillægget falder bort, så det er da en forringelse af vores pension.

Hvad bliver der gjort for at give os kompensation for de cirka 67.000 kroner, vi går ned i indtægt i alt på de to år?

Winnie Henriksen

Bagsværd

Svar

I svaret til dig i Folkeskolen nummer 45 oplyste jeg om den overgangsordning, der blev lavet i forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen i 1999. I forbindelse med lovændringen blev problemstillingen rejst af CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), Ældresagen og De samvirkende Invalideorganisationer. Resultatet blev den omtalte overgangsordning. Jeg mener ikke, der er nogen realistisk mulighed for at få gennemført flere overgangsbestemmelser.

Der er altid sket en nedsættelse af indkomsten ved overgang til folkepension for tjenestemandspensionister, der er blevet pensioneret i forbindelse med afsked på grund af sygdom. Nu sker nedsættelsen så to år tidligere som en følgevirkning af nedsættelsen af folkepensionsalderen.

Tjenestemandspensionister, der er på aldersbetinget førtidspension, får til gengæld en forhøjelse af indkomsten, når de går på folkepension, og den forhøjelse sker nu to år tidligere. Ikke en trøst for dig, men mere en forklaring på, at der er flere aspekter i sagen.

Anni Herfort

formand for DLF

Powered by Labrador CMS